Store billeder

Oplev det ypperste – her er de 7 bedste hoteller på Maldiverne

En ferie på Maldiverne er noget helt særligt. Vejret er skønt og strandene, havet og koralrevene er helt vidunderlige – og finder man også et hotel, der har alt det, man ønsker sig i sin ferie, så er den nærmest fuldendt. Det gode hotel er der, hvor man føler sig hjemme og kan læne sig tilbage og bare nyde. Her kommer vores top 7 over de bedste og mest luksuriøse hoteller på Maldiverne.
Store billeder
5+ stjernet Robinson Crusoe-luksus og førsteklasses villaer på vandet
Gili Lankanfushi, Maldiverne, er et eksklusivt hotel for par og familier, hvor den afslappede Robinson Crusoe-stil kombineres med raffineret elegance. De overdådige vandvillaer, den prisvindende spa, uovertruffen gourmetmad og din helt egen ”Mr. Friday butler” gør en ferie på Gili Lankanfushi til noget helt særligt.
 
 
Gennemført barfodsluksus i exceptionelt smukke omgivelser
Soneva Jani, Maldiverne, er et unikt luksushotel med eksklusive Water villaer, der svæver over det krystalklare vand. Straks du ankommer, bliver dine sko pakket væk i en pose med ordene "no shoes, no news," og så skyller roen og den afslappende feriestemning ind over dig. Samtidig er bæredygtighed ikke bare en praksis, men en livsstil på Soneva Jani, hvilket gør dit ophold til en unik kombination af barfodsluksus og miljøbevidsthed i de smukkeste omgivelser.
 
 
Kunstværker, dykkereventyr og verdensberømt spa
På Muravandhoo-øen i Raa-atollen, ligger endnu et 5+ stjernet vidunder; JOALI Maldives, Her kan du glæde dig til luksuriøse private villaer, 4 udsøgte restauranter, verdensberømt ESPA Spa, spændende oplevelser på land og til vands, utroligt smukke omgivelser og et dygtigt og dedikerede personale – og en imponerende samling af moderne kunstværker, der er spredt rundt på øen.
 
 
Personlig butler, privat pool, verdensklassedykning og underjordisk vinkælder
På en lille ø i Dhaalu Atollen, omgivet af tropisk natur, de fineste hvide sandstrande, grønne laguner og azurblåt hav ligger et overdådigt paradis: St. Regis Maldives Vommuli. Hvis du drømmer om fantastiske dykkeroplevelser, spaforkælelse, fred og idyl, privatliv, gourmetoplevelser og vandsport eller bare at gemme dig væk i din villa med en god bog og et dyp i din private pool, så er St. Regis Maldives Vommuli et fremragende valg.
 
 
Gourmetmad i trætoppene, summende spavelvære eller din helt egen ø
I hjertet af South Malé Atoll ligger det elegante Waldorf Astoria Maldives Ithaafushi, hvor stranden, din private pool og den eksklusive spa indbyder til ro og afslapning, mens havet byder på både aktion, eventyr og romantik - og når sulten melder sig, kan du sætte dig til bords mellem trætoppene eller træde ind i en arabisk landsby og få en kulinarisk oplevelse udover det sædvanlige. Og vil du have absolut privatliv, så kan du leje en hel ø for dig selv.
 
 
Det absolut ultimative luksushotel på Maldiverne
Hvis du leder efter det ypperste i et område, hvor standarden i forvejen er meget høj, så er One&Only Reethi Rah stedet. Denne perle er et af Maldivernes mest luksuriøse hoteller og er gennemsyret af udsøgt luksus uanset hvor du kigger hen og hvad du giver dig til. Villaerne er private, rummelige og har direkte adgang til det azurblå hav, du kan deltage i alverdens aktiviteter over og under havets overflade og de gastronomiske oplevelser står nærmest i kø. At bo på One&Only Reethi Rah er en oplevelse for livet.
 
 
Stedet, der overgår dine vildeste rejsedrømme
Drømmer du om ultimativ forkælelse på den mest eksklusive og luksuriøse private ø på Maldiverne? Må vi præsentere: Velaa Private Island, et sandt paradis, som kræsne livsnydere rejser til for at opleve det ypperste på et af de smukkeste steder på kloden. Hotellet sætter helt nye standarder for personalet, faciliteterne, stranden, oplevelserne – alt. Så læn dig tilbage og lad dig indhylle i den mest eksotiske og eksklusive forkælelse, man kan drømme om, i dette 6-stjernet paradis.
 
 
Skal vi hjælpe dig med at finde det perfekte hotel til din ferie på Maldiverne, så ring til en af vores erfarne rejsedesignere og fortæl os, hvad du drømmer om.
Store billeder