Rejsebrev fra Tanzania
Chimpanser ved Lake Tanganyika og safari i Katavi nationalpark
For nogle dage siden kom jeg hjem fra en drømmerejse til Tanzania. Før jeg besluttede at tage af sted, måtte jeg tænke mig rigtig godt om, for det ville blive min dyreste rejse nogensinde. Men jeg valgte at forfølge min drøm. Jeg er næsten 66 år og er heldigvis sund og rask, men jeg har i et stykke tid været omgivet af mennesker i min omgangskreds, der er ramt af kræft og anden alvorlig sygdom, og det har mindet mig om, at det gælder om at leve livet, mens man kan.
I hverdagen lever jeg meget spartansk. Jeg ryger ikke, drikker meget lidt, har ingen bil, bor til leje i lille lejlighed og køber ikke dyrt tøj. Jeg er pensionist, og har ikke nogen stor formue. Men jeg tillader mig den luksus at rejse ud og se verden. Jeg forsøger så vidt muligt at kombinere det med min store kærlighed til dyr, og det er naturligvis med til at sætte Afrika øverst på ønskesedlen, og jeg har været der mange gange.
Nu ville jeg se vilde chimpanser, koste hvad det ville. Jeg fandt ud af, at et godt sted var Mahale Mountain nationalparken ved Lake Tanganyika. Ved at læse om stedet, fandt jeg ud af, at i tørtiden, kommer chimpanserne ofte ned fra bjergene og tættere ved søen, så man ikke skal vandre så langt og slet ikke i højlandet. Slutningen af september blev mit valg. Turen kunne problemfrit kombineres med en telttur til Katavi Nationalpark, hvor man kan se de fleste af de andre afrikanske dyr.
Efter tidligere gode erfaringer med Blixen Tours, kontaktede jeg Henriette og bad om et tilbud/forslag. Vi ender med at blive enige om, at jeg flyver via Nairobi, så jeg få en afslappet dag og god nattesøvn i Arusha, hvor jeg var for 20 år siden med min afrikanske ven, og jeg havde lyst til et gensyn. Derefter 3 overnatninger i Katavi og 4 i Mahale.
I Kilimanjaro lufthavn blev jeg efter en lidt tung visum- og indrejseprocedure hentet af en venlig chauffør, der tålmodigt ventede, mens jeg vekslede penge udenfor lufthavnen. Det tog ca. 1 1/2 time at køre til Arusha, og det var dejligt også at se folkelivet og de blomstrende jacarandatræer. Jeg blev indlogeret på Arusha hotel lige ved klokketårnet, der efter sigende ligger præcis midt imellem Cairo og Cape Town. Dejligt hotel med have og swimmingpool.
Næste morgen blev jeg hentet og kørt til Arusha indenrigslufthavn, hvorfra jeg skulle med et lille 12-personers fly til Katavi Airstrip. Det er en tur på godt 4 timer med nogle mellemlandinger for at tage flere ombord eller sætte nogen af. Der skulle også tankes op og holdes toiletpause.
Ved målet var vi 6, der skulle af, og vi blev hentet i 2 jeeps og kørt til Chada Katavi, der bestod af 6 telte. Vi blev indlogeret og fik kort efter frokost. En times tid efter kom yderligere 4 gæster. Allerede om eftermiddagen var vi på gamedrive og så en masse. Alle ansatte var fantastisk søde og servicemindede. Muhammed (Muddi), der styrer det, er ualmindelig sympatisk. Man skal i god tid bestille en spand varmt vand, når man vil i bad. Der er både sæbe, shampoo, balsam og badekåbe i teltet, og man bliver vækket med kaffe, the eller hvad man har ønsket. Om natten kom dyrene helt tæt på. Jeg hørte bl.a. løve, hyæne og zebra, og så elefanter, giraffer, antiloper og marekatte.
Min guide var under opholdet altid glade Musa, der sikrede, at vi så en masse, bl.a. leoparder og små løveunger. Der var ualmindelig mange flodheste og krokodiller i parken, og elefanterne var smukkere, end mange elefanter, jeg har set andre steder - mørke og velproportionerede. Der var inkluderet mulighed for et par timers natsafari og en vandresafari med sundowners på savannen.
Eneste minus var et ekstremt velhavende amerikansk ægtepar, der havde betalt en sydafrikansk fotograf fra National Geographic for at tage med på turen og lære manden at blive en bedre fotograf. Sådan noget kan man ikke gardere sig imod, men de fyldte altså rigtig meget!!
Efter tre overnatninger, fløj hele gruppen videre til Mahale, og endnu et amerikansk ægtepar af samme type sluttede sig til os. Vi blev hentet i en skøn gammel træbåd og sejlet ca. 1 1/2 time ned langs Mahales grønne bjerge til den skønne strand, hvor Greystoke Mahale Camp ligger. Der er 6 fantastiske bandaer, i passende afstand fra hinanden, og det er rendyrket luksus. Også her er der alt, hvad man skal bruge. Der skal også her bestilles varmt vand, men man bliver hele tiden spurgt. Man bliver i det hele taget servieret i alle ender og kanter. Jeg måtte lige vende mig til, at der havde været en houseboy og ordnet et eller andet, hver gang jeg havde været væk lidt. Der er ingen dør, der kan lukkes, så det er vidunderligt at ligge i sin seng og kigge ud over vandet. I løbet af natten fik jeg besøg af dyr, der drak af det fodbadet, der stod udenfor. Hos mig kom bushpigs, redtailed monkey og røde kolobusaber.
Ligesom i Katavi var maden og betjeningen af høj standard. Og i den højtliggende bar, fik vi en drink og udførlig orientering. Alle drikkevarer er med i prisen. Efter middag bliver man fulgt til sin banda af en ansat.
Når man kommer til morgenmad, har trackerne længe været igang, og man bliver orienteret om, hvor langt væk sådan ca. Chimpanserne er. Greystokeflokken består af ca. 60 dyr, ledet af Primus. Alle er dog aldrig samme sted. Selv om de ikke var så forfærdelig langt væk, de tre dage jeg skulle ind og se dem, så var det især den første dag meget varmt og lidt hårdt, men det blev meget bedre de næste dage, når man vidste, hvad der ventede. Husk vand, vandrestav, kamera og ikke meget andet. Lange bukser, lange ærmer og gode sko.
Der må højst være 6 i hver gruppe. De ansatte fandt lynhurtigt ud af, at vi havde det anstrengt med amerikanerne. Jeg kom derfor i gruppe med et australsk ægtepar i 50´erneog et ungt spansk par på bryllupsrejse. Heldigvis er jeg i nogenlunde form og fulgte rimelig godt med. Måtte lige have en hånd en enkelt gang, hvor det gik stejlt nedad. Vi fik den helt fantastisk søde og dygtige guide Mwiga, der havde et utroligt samspil med nationalparkens ansatte Butatis, og de sikrede os alle dagene de allerbedste oplevelser. Man må ikke spise og drikke tæt ved chimpanserne, og skal bære maske, som kræver tilvending. Det var langt bedre, end jeg havde turdet håbe på. Selv om man skal holde afstand, så kom dyrene af sig selv helt tæt på flere gange. Vi var helt høje, og meget tørstige og sultne, når vi vendte tilbage.
Sidst på eftermiddagen sejlede vi med de samme guider ud og fiskede med line, og jeg fangede min første fisk nogensinde, og de andre sprang i bandet til en svømmetur, der er flodhestes og krokodiller tæt ved land, så badning skal derfor foregå med omtanke. Jeg så kun flodheste.
Efter opholdet sejlede vi tilbage og jeg blev fløjet direkte til Kilimanjaro lufthavn.
Hele vejen en FANTASTISK oplevelse, som jeg varmt kan anbefale alle dyreelskere, selv om det er ekstremt dyrt.
Efter hjemkomst har jeg haft god kontakt til de to par fra min lille gruppe, og vi har udvekslet billeder. Det spanske par kommer til København til foråret, og jeg har lovet at vise dem rundt. De har to hoteller i Toledo, og har inviteret mig til at bo der, når som helst, jeg kommer på de kanter. Så det kan sådan en rejse også føre med sig.
Tak Henriette og Blixen Tours for at medvirke til en uforglemmelig oplevelse. Jeg vil helt sikkert vende tilbage med større eller mindre projekter. Måske bare en enkelt tur til min ven på Pemba Island. Overvejer engang at gøre en afstikker til Oman på vejen.
Mange hilsner
Helle B.