Sydafrika som rejseland — Krüger Nationalpark
Selvom et af formålene med denne rundtur i Sydafrika er at fortælle at der er meget andet og mere end Safari-oplevelser at komme efter, så er ingen rejse til landet komplet uden et besøg til den, med rette, verdensberømte Krüger Nationalpark.
Krüger Parken åbnede portene i 1927 og er den største i Sydafrika (cirka 2/3 af Jyllands areal). Den udgør en del af et større, internationalt konserveringsprojekt, som går under navnet ”Great Limpopo Transfrontier Park” og er en sammenslutning af tre nationalparker i lige så mange lande, der grænser op til hinanden. Her er ingen hegn ved grænserne, og dyrene kan færdes frit mellem Sydafrika, Mozambique og Zimbabwe. Dette gør, at dyrene i Krüger har meget stor bevægelsesfrihed og derfor lever under mere naturtro forhold end visse andre steder i landet, hvor især hegn forstyrrer ældgamle vandringsmønstre og –ruter i takt med årstidernes skiften.
Daværende præsident Paul Krüger oprettede forløberen til parken med det formål at beskytte Sydafrikas vilde dyr mod det voksende antal mennesker i området, og i dag er parken en af de store succeshistorier inden for naturbevarelse og konservering af sjældne dyr. Her er for eksempel så mange elefanter at der bliver delt ud af dem til andre parker i Afrika, og antallet af andre dyrearter er meget højt.
Parken har den største variation af pattedyr i Afrika, med sine 147 arter. Dette inkluderer naturligvis de berømte ”Big Five”, som enhver storvildtsjæger med respekt for sig selv skulle have nedlagt i gamle dage: løve, leopard, elefant, bøffel og næsehorn.
I dag bliver dyrene heldigvis kun ”skudt” med kameraer. Udover pattedyrene bor her også masser af krybdyr, insekter og fugle, hvoraf mange af sidstnævnte er trækfugle, som kun kan ses på bestemte tidspunkter af året.
Den store biodiversitet bunder i parkens egne forskelligartethed – her er intet mindre end seks forskellige biotoper og adskillige floder – og derfor byder ture i parken på både smukke landskaber og store dyreoplevelser. Vejene i parken er desuden ret gode, og for det meste asfalterede, så turen byder på væsentligt færre rysteture end i mange andre parker.
De private reservater der grænser op til parken har de samme dyrearter, men her er der mulighed for at komme på safari til fods og om natten, hvilket er forbudt inde i selve nationalparken. Visse af reservaterne har desuden ikke hegn ind til selve nationalparken, hvilket øger antallet og variationen af dyr i reservatet.
Indkvarteringsmulighederne er mangfoldige, men generelt er standarden ret høj i og omkring Krügerparken. Der findes enkelte lodges inde i selve parken, men langt de fleste ligger udenfor, enten i private reservater eller langs vejene der fører ind til dette særlige sted.
I morgen sætter vi kursen vestover, til Pilanesberg Nationalpark og Sydafrikas svar på Las Vegas, Sun City.
