Namibias Skeletkyst

Namibia er et barskt men umådeligt smukt land, og det gælder også kysten, hvor Atlanterhavet tegner en naturlig grænse for en af verdens mindst tæt befolkede nationer. Den nordlige del af Namibias kyst bliver kaldt Skeletkysten; det lyder umiddelbart som et sted man nok skal holde sig væk fra, men det er der ingen grund til.
Buskmændene, Namibias oprindelige indbyggere, kaldte Skeletkysten for ”landet Gud skabte i vrede” mens portugiserne mente at det var en anden der havde stået for udformningen og navngav området ”Helvedes porte”. Det var først da tyskerne kom til, at navnet ”Skeletkysten” fandt fodfæste, og det af åbenlyse grunde – men først lidt baggrund:
 
Den kolde Benguala-havstrøm flyder nordpå langs det meste af Afrikas vestkyst, og ved Skeletkysten kommer den tæt på overfladen, hvilket er skyld i tæt tåge langs kysten det meste af året. Kombineret med en voldsom brænding var tågen skyld i at utallige skibe forliste langs kysten.
 
Hvis besætningen overlevede og fik kæmpet sig ind til stranden var der kun ørken så langt øjet rakte og intet ferskvand at finde nogen steder. Oddsene for at finde tilbage til civilisationen var, for at sige det mildt, ikke gode.
 
Risici har dog sjældent afskrækket driftige folk, og hvalfangere flokkedes til området, der var rigt på hvaler og andre havdyr (byen Walvis Bay længere nede af kysten har sit navn fra disse tider). Når hvalfangerne havde taget hvad de ville fra hvalen blev liget dumpet i havet og skyllede i land, hvor det hurtigt blev reduceret til et skelet. Der blev fanget mange hvaler dengang, og der forliste mange skibe, hvis skeletagtige vrag – ironisk nok – også skyllede på land, side om side med deres tidligere bytte.
 
Det har været en dramatisk oplevelse at sejle langs kysten når tågen lettede; synet af hvalskeletter og forliste skibe mod det øde og barske landskab, der kunne blive opslugt af tåge hvert øjeblik, og bevidstheden om at det nemt kunne blive éns egen tur hvis man ikke passede på har nok kunnet indgyde en vis respekt.
 
Det var sådan Skeletkysten fik sit navn.
 
På trods af de barske betingelser findes her masser af liv, blandt andet store sælkolonier, overraskende store flokke af gazeller og zebraer, elefanter, leoparder, de meget sjældne namibiske ørkenløver og mange andre større og mindre dyr. Lidt inde i landet findes der dale med fersk vand og stedsegrønne træer – små oaser i den hemmelighedsfulde og ubarmhjertige ørkenverden.
 
Skeletkysten er ikke længere et farligt sted at besøge og det er et sandt mekka for folk med eventyrlyst i blodet og begejstring for storslåede, smukke, barske og lidt mystiske landskaber.
 
Skulle du have fået mod på at opleve dette fabelagtigt smukke og barske landskab er du velkommen til at ringe til os på 7674 0070.
 
 
 
Store billeder