Rejs til Sri Lanka - en perle i det indiske ocean
Sri Lanka er en juvel i Det Indiske Ocean, der byder rejsende velkommen til en verden af mangfoldighed, kultur og naturskønhed.
Navnet betyder ”hellig ø” og der er da også få steder, der gemmer på en så historisk og kulturel rigdom som denne ø. Med sin rige historie, betagende landskaber og venlige lokalbefolkning har Sri Lanka meget at byde på for enhver eventyrlysten rejsende.
I denne artikel kan du læse mere om, hvorfor Sri Lanka bør stå øverst på din rejsebucketliste og du kan få svar på de oftest stillede spørgsmål.
Historisk rigdom og kulturelle skatte
Sri Lanka gemmer på en imponerende kulturarv, der strækker sig tusinder af år tilbage, hvilket du kan opleve i landets mange gamle templer, majestætiske paladser og historiske byer.
Tag for eksempel på eventyr i det kulturelle trekantsområde, hvor du kan gå op til Dambulla Cave Temple, som helt fortjent er på UNESCOs verdensarvsliste.
Du kan cykle en tur blandt Polonnaruwas imponerende ruiner eller bestige de mange trapper op til Sigiriya Lion Rock og nyde en mageløs udsigt fra toppen.
Disse steder er ikke kun imponerende arkitektoniske mesterværker, men også et vidnesbyrd om Sri Lankas rige fortid.
Overvældende naturskønhed
Sri Lanka er også en fantastisk rejsedestination for naturelskere, som kan tage på opdagelse i en overflod af naturvidundere.
Oplev de frodige teplantager i det centrale højland og gyldne strande ved kystbyerne Unawatuna, Mirissa og Trincomalee. Besøg Horton Plains National Park og tag på vandretur gennem tågedækkede sletter og slut turen ved ”Verdens ende,” et dramatisk klippeskær, hvorfra der er en fantastisk udsigt.
Tag på safari i Minneriya og Yala Nationalpark og oplev Sri Lankas rige dyreliv på tæt hold og tag på en scenisk togtur, som er en helt unik oplevelse i sig selv.
Et kulinarisk paradis
Sri Lanka er ikke kun et kulturelt og naturskønt paradis – det er også et eventyr for dine smagsløg.
Prøv lækre karryretter med friske krydderier, nyd smagen af friskbrygget te eller smag på de lokale gadekøkkener – og vær også selv med til at lave et traditionelt måltid fra bunden, hvor du først skal på marked og finde ingredienserne.
Sri Lankas køkken afspejler landets kulturelle mangfoldighed og er en fryd for ganen og øjnene.
Eventyr for enhver smag
En ferie på Sri Lanka er er en rejse gennem en verden af kontraster og skønhed - fra historiske vidundere til naturskabte skatte og gastronomiske lækkerier. Uanset, om du er til kultur, natur eller eventyr har Sri Lanka noget for enhver smag.
Tag på en kulturel rejse, på vandreture gennem et uvirkeligt smukt landskab, surf på bølgerne ved Arugam Bay eller dyk ned i den farverige undervandsverden ved Pigeon Island.
Mulighederne er uendelige – både for par, børnefamilier og flere generationer, der skal på eventyr sammen.
Godt at vide
Hvor stor er Sri Lanka? Hvornår er det bedste tidspunkt at rejse dertil? Og hvad med visum? Her kommer svarene på de oftest stillede spørgsmål inden en rejse til Sri Lanka.
Hvor stor er Sri Lanka?
Øen er 350 kilometer lang og 180 kilometer bred og dermed 1,5 gange større end Danmark, med et indbyggertal på godt 22 millioner.
Hvilken religion har man på Sri Lanka?
70% helliger sig til buddhismen, 12% til hinduismen, 10% til islam og ca. 8% til kristendommen.
Hvad hedder Sri Lankas hovedstad?
Hovedstaden er Colombo med ca. 640.000 indbyggere.
Kan man kommunikere på engelsk?
Øen var en britisk koloni fra 1796 til 1848 og derfor tales der også engelsk – og man kører i modsatte side i forhold til Danmark.
Hvor lang tid tager det at flyve til Sri Lanka?
Det kan variere, men omkring 10-12 timer.
Hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Sri Lanka?
Hvor mange andre lande med et varmt og tropisk klima, har en ”dårlig” rejsesæson på grund af monsunen, så kan man faktisk rejse til Sri Lanka året rundt.
Vejret på Sri Lanka er nemlig delt op i to sæsoner; når det er regntid på den sydlige del af øen, så er det varmt og tørt på den nordlige del af øen – og omvendt. Så der vil altid være et sted på øen, hvor vejret er godt. Generelt er det bedste tidspunkt at besøge vest- og sydkysten, og den kulturelle trekant, fra december til marts, mens det på østkysten er bedst fra april til september.
Du kan læse mere om vejret på Sri Lanka her: ⛅Sri Lanka vejr & klima » Se bedste rejsetidspunkter (blixentours.dk)
Er det sikkert at rejse i Sri Lanka?
Ja, landet er generelt sikkert at rejse i, men det er altid godt at følge udenrigsministeriets rejsevejledninger.
Hvor lang tid skal man bruge på Sri Lanka?
Det kommer helt an på hvad og hvor meget, du gerne vil opleve i din ferie.
Sri Lanka har rigtig meget at byde på, så ønsker du at dykke dybere ned i kulturen og oplevelserne og også nyde tid på stranden og i havet, så har du brug for mere tid, end hvis du kun ønsker at opleve en eller to seværdigheder eller bruge hele ferien på stranden. T
Tag en snak med vores Travel Designere om, hvad du drømmer om i din ferie og så skræddersyr vi en rejse efter dine præferencer.
Er en rejse til Sri Lanka også noget for børn?
Ja, du kan sagtens tage hele familien med til Sri Lanka. Her er masser af oplevelser og aktiviteter for både børn og voksne. Nogle hoteller er mere børnevenlige end andre, så lad os hjælpe jer med at finde det bedste hotel for jer.