Hotelbeskrivelse

Atlantis The Royal

WAUW-effekt, Michelin-stjerner og verdens største vandland
Det verdensberømte luksushotel Atlantis The Palm i Dubai har fået en lillesøster, med navnet Atlantis The Royal, som giver ordet “luksus” en helt ny mening. Skal man forsøge at beskrive det med ét ord, må det være: ”WAUW!” For det kan ikke beskrives med ét ord, så for at bruge hotellets egne ord: ”This is the most ultra-luxury experiential resort in the world.” 
 
Atlantis The Royal er skabt af verdens førende designere, arkitekter og artister. Her er det umulige muligt og alt designet til at udfordre, hvor grænsen for fantasien går – og konklusionen må være, at på Atlantis The Royal er der ingen grænser.
 

Verdensstjerner, badetur i himlen, cocktails med 4000 vandmænd og healingsessioner

Hotellet har regelmæssigt besøg af nogle af verdens største berømtheder, som enten holder ferie, holder fest eller giver spektakulære shows her. Beyonce, Tiësto, Tate Mcrae og Kendall Jenner er bare nogle af de verdensstjerner, som har besøgt hotellet.
 
Her er alle steder noget at blive imponeret, overvældet og inspireret af. I Cloud 22 kan du eksempelvis svømme i 22 etagers højde i en infinity pool, mens der i Resonance By Heston Blumenthal baren er tusindvis af gode grunde til at blive hængende lidt længere. Her har du nemlig udsigt til 4.000 vandmænd, der svømmer rundt i et gigantisk akvarium lige bag baren.
 
 
 
AWAKEN er hotellets wellness område, som tilbyder en ganske særlig holistisk spa og behandlinger, som er inspireret af naturens fire elementer: jord, ild, vand og luft. Her finder du blandt andet et Hammam Sensorium, haloterapi saltrum, en snefontæne, en kromoterapi lounge, en meditationspavillon og udendørs pool. Du kan få forskellige massage- og healingbehandlinger, personlig styling eller du kan træne i fitnesscenteret.
 

Vandland med verdensrekorder

Uanset om du er til strand eller pool, så kan du se frem til en skøn badeferie på Atlantis The Royal. Du kan slappe af på den 2 km lange private strand, som strækker sig mellem Atlantis The Royal og Atlantis The Palm, og du kan sippe din yndlingscocktail i en liggestol ved den glitrende pool. 
 
Men når der skal mere action og fart på dagen, så skal du besøge hotellets Aquaventure Waterpark, som er det største vandland i verden. Her kan du rutsje på både den længste og den højeste vandrutsjebane i verden – og på et utal af andre sjove baner for både børn og voksne. Men du kan også tage på hajeventyr med snorkel eller med en særlig hjelm, så du kan ”gå en tur” under vandet blandt hajer, rokker og farvestrålende fisk. 
 
De mindste børn kan blive ”Marine Explorers” og komme helt tæt på søstjerner, søpølser og andre småarter og de kan få lov at fodre rokke-unger og lære mere om disse fascinerende dyr. 
 

Derfor er Atlantis The Royal noget særligt

Det er ikke til at komme uden om, at Atlantis The Royal virkelig er noget helt unik og i den grad har fortjent pladsen, som et af de mest spektakulære hoteller i Dubai – og måske også i verden. Så hvis du er til den ypperste luksus og elsker når det næsten ikke kan blive mere ekstravagant, så er Atlantis The Royal det rette hotel for dig. 
Se fuld beskrivelseSe mindre beskrivelse
Børnevenlig
Velegnet til par
Meget luksuriøst
Infinity pool i 22 etagers højde
Verdens længste og højeste vandrutsjebane
Michelin stjerner
Bar med 4.000 vandmænd
FACILITETER Atlantis The Royal
Sofistikerede værelser, suiter og signature penthouses
Atlantis The Royal viser også med sine luksuriøse værelser, suiter og penthouses, hvordan man gør et hotelophold ekstraordinært. De er placeret i 43 etager høje bygninger og har terrasser eller balkoner, hvor det næsten føles som at være mellem skyerne. Værelserne har udsigt til enten The Palm eller havet og byder på god plads, et stort badeværelse, king- eller queenseng og 24-timers roomservice. 
 
Suiterne findes i forskellige størrelser og indretninger, så uanset om du søger ekstra komfort eller et ekstra værelse, så findes der på Atlantis The Royal en suite, der passer. 
 
Vil du opleve det ypperste af Atlantis The Royal, så skal du bo i en af deres Signature Penthouses, som blandt meget andet byder på store terrasser med pool og masser af privatliv. Disse Signature Penthouses skal ses og helst opleves.
 

17 verdensklasse restauranter, 8 berømte kokke og masser af Michelinstjerner

Når man fortæller om Atlantis The Royal, så bør man også nævne maden – eller ”den gastronomiske oplevelse”, for måltiderne er virkelig en oplevelse. Atlantis The Royal og Atlantis The Palm er gået sammen om at skabe den førende kulinariske destination i Dubai. De byder på intet mindre end 17 verdensklasse restauranter, inklusive 8, som er styret af verdensberømte kokke, som Heston Blumenthal og José Andrés. I hver eneste restaurant kan du se frem til Michelin-stjernet koncepter og gastronomiske vidundere fra de bedste af verdens køkkener. 
All Inclusive
Børneklub
Fitness center
Internet
Laundry service
Lounge/bar
Restaurant(er)
Roomservice
Spa/wellness
Swimmingpool
TV