Hotelbeskrivelse

Bvlgari Resort Dubai

Prisbelønnet designhotel med egen yachtclub og privat strand
Bvlgari er verdenskendt for sine glamourøse smykker, luksusure, parfumer og designertasker – og denne luksus og glamour er ligeledes kendetegnende for deres hoteller og Bvlgari Resort Dubai er ingen undtagelse.
 

Spaforkælelse, privat strand og ørkeneventyr

Bvlgari Resort Dubai ser det som sin fornemmeste opgave at sørge for, at du ikke mangler noget i din ferie – heller ikke når det kommer til, hvad du skal fylde din dag med. Skal det være afslapning, så venter den smukke, private strand og det turkisblå hav på dig, ligesom de 3 pools og ikke mindst The Bvlgari Spa, som gemmer på 1.700 m2 ren velvære. Eller hvad med eksklusiv hygge for både store og små i The Bvlgari Yacht Club eller en shoppetur i hotellets Bvlgari Boutique.
 
Kan du lide at holde dig i form, så vil du sikkert blive begejstret for hotellets fitnesscenter med udstyr fra Technogym, havudsigt og professionelle trænere. Her kan du også prøve den populære Workshop Gymnasium signatur træningsmetode, som benytter sig af en blanding af styrketræning, yoga, pilates, svømning, boksning og udstrækning af bindevævet.
 

Derfor er Bvlgari Resort Dubai noget særligt

Resortet roses til skyerne af deres gæster – og vi kan kun stemme i. Alt er virkelig gennemført og serviceniveauet er højt. Stranden er lækker og rolig, spaen er i den grad et besøg værd, maden er rigtig god, værelserne og villaerne er flotte og der er gode muligheder for oplevelser.  
Børnevenlig
Velegnet til par
Designhotel
Michelin stjerner
Flot spaområde
Egen yachtclub
Privat strand
FACILITETER Bvlgari Resort Dubai
Stilfulde værelser og personlig butler
Resortet ligger på den menneskeskabte ø, Jumeira Bay, som er formet som en søhest og omgivet af azurblåt hav. Øen er forbundet med Dubai via en 300 meter lang bro og gemmer også på den første Bvlgari Yacht Club & Marina.
 
Hotellet har 101 værelser og suiter og derudover 20 villaer ved stranden med fuldtudstyret køkken, pool og have. De er alle indrettet stilfuldt, luksuriøst og komfortabelt med en king-size eller to queen-sized senge, bruser og badekar, privat balkon og en fantastisk udsigt – og så har du din personlige butler.
 

Måltider med Michelinstjerner 

Der er fem restauranter på Bvlgari Resort Dubai, hvoraf flere er blevet belønnet med adskillige Michelinstjerner. De byder hver især på en unik menu og dejlige omgivelser. Du kan eksempelvis få serveret italienske retter i Il Ristorante, internationale retter i Il Cafe, japansk mad i Höseki, tapas i La Spiaggia og friskfanget fisk og skaldyr i Yacht Club – og så kan du se frem til deres meget roste morgenmad. Derudover kan du glæde dig til eftermiddagste i The Bvlgari Lounge og drinks og cocktails i The Bvlgary Bar.
Børneklub
Fitness center
Internet
Laundry service
Lounge/bar
Restaurant(er)
Roomservice
Skønhedssalon
Spa/wellness
Swimmingpool
TV
Vandsportsaktiviteter