Beskrivelse

Loisaba Star Beds

En mindeværdig oplevelse — rul sengen ud & sov under stjernerne
Forestil dig at falde i søvn under den afrikanske stjernehimmel mens du lytter til ekko af brøl og lyde fra vilde dyr omkring dig... Dette er præcis, hvad du får ved Loisaba Star Beds.
 
Loisaba Star Beds er et eventyr i sig selv – Her sover du i en håndlavet himmelseng på hjul som hver aften rulles ud på en træplatform, hvor du sover natten over under den endeløse stjernehimmel.
 
Værelserne ligger alle fordelt ud på en bjergskråning, og næste morgen vågner du op til den mest fantastiske udsigt til Kiboko vandhuldet i det fjerne hvor flere dyr kommer for at drikke, samt er hjemsted for en lille flodhestefamilie.
 
Liosaba er et privatejet reservat på ca. 56.000 hektar og er berømt for sin store bestand af elefanter, de store kattedyr samt Den vilde hund, som ellers efterhånden er et meget sjældent syn i Afrika.
 
Mange vælger at kombinere Loisaba Stabed med Loisaba Tented Camp.
 
Velegnet til par
Seng på hjul
Sov under millioner af stjerner
Smuk natur
Rideture
Mountainbike
FACILITETER Loisaba Star Beds
Alle fire "Star Beds" er individuelt indrettet i rustik og enkel stil.
På Loisaba Star Beds findes der et hyggeligt fællesområde, her finder du campens spisestue og opholdsstue samt en lille træveranda – hvor du også kan sidde og nyde et måltid i solen, eller slutte dagen af med en sundowner mens roen sænker sig over landskabet i det smukke lys fra solnedgangen.
 
Loisaba Star Beds tilbyder samme forskellige aktiviteter som søster hotellet Loisaba Tented Camp, så som: Game Drive, bush walks, ridning, kamelridning, fiskeri, mountainbike, besøg til en Samburu landsby eller se hvordan de på campen arbejder med sniffer hunde (sporhunde) i bekæmpelse mod krybskyttere.
 
Værelser
Alle 4 værelser individuelt indrettet i en meget rustik og enkel stil. Nogle er bygget ind i klippen, hvor de naturlige stenflader er synlige og den naturlige vegetation indgår i boligen. Her er ingen vinduer eller døre inde i rummet, det er et meget åbent værelse således at du uanset hvor du er, kan nyde den smukke udsigt og hvor den store flotte himmelseng udgør en stor del af værelset. På alle himmelsenge er der monteret et myggenet således at man om natten ikke bliver forstyrret af de små irriterende insekter og hver aften sørger personalet for at din seng er dejlig opvarmet ved hjælp af vanddunke.
 
Laundry service
Lounge/bar
Restaurant(er)
Safari - i åbne 4x4
Safari - walking safari tilbydes
Swimmingpool