Beskrivelse

Amilla Maldives

Bæredygtighed, fantastiske dykkersteder og et utal af aktiviteter
Amilla ligger i Baa Atollen, som er et UNESCO Biosphere Reserve, kendt for mange flotte koralrev, fantastiske dykkersteder og et fascinerende marineliv, ikke mindst hvalhajer og djævlerokke i sæsonen.
 
Øen er blandt en af Maldivernes største, godt 1,5 km lang og 800 m bred, med et privat luksusresort, hvor der kun er 67 huse fordelt på stranden, over koralrevene og mellem trækronerne. Med ikke mindre end 2.500 palmer, der svajer over Amilla, er det meste af øen forblevet en naturlig og frodig paradis-ø.
 
For at du let kan komme rundt på øen, er der til hver gæst en cykel til fri afbenyttelse. 
 
Let og lækkert at være sund
På Amilla er det nemt at leve sundt. Maden er lavet af friske, gode og – som oftest - hjemmedyrkede ingredienser. Til morgenmaden kan du, udover den mere traditionelle morgenmad, få sundhedsboostende juicer, bowls m.m., og er du vegetar, glutenallergiker eller spiser KETO, er det også på menuen.  Til frokost eller aftensmad kan du svælge i frisklavede pizzaer, friskfangede fiskeretter, Fish & Chips, og der er altid sunde alternativer. Og skal krop og sind også forkæles med træning, kan du besøge den unikke udendørs Junglegym, hvor vægtene er lavet af træ eller det moderne indendørs fitnesslokale med aircondition. 
 
 
Man kan ikke kede sig
På Amilla er der mange forskellige og også anderledes aktiviteter for enhver smag og for både børn og voksne. Udover at snorkle og dyrke vandsport og sportsaktiviteter på land, kan du for eksempel lære at lave kombucha, væve kokosblade, prøve Coconut-painting, spille kæmpeskak, se en film i udendørsbiografen, sejle over til en øde sandbanke og nyde en sundowner, fiske eller få en behandling i JAAVU Spa, hvor du kan være med til at lave dine egne produkter. Oplev Pentagon, hvor der dyrkes svampe og samle friske æg til morgenmaden i Cluckingham Palace. Hver dag er der et program over dagens aktiviteter.
 
Maden er et kapitel for sig
For mange er maden en vigtig del af ferien – og i så fald er Amilla det helt rigtige sted at rejse hen. Hotellet er en gastronomisk oplevelse med 7 virkelig gode og forskellige spisesteder, blandt andet den lanterneoplyste Mystique Garden og den prisvindende japanske Izakaya, der ligger på pæle over vandet. Restauranterne ligger samlet, så man nærmest får en eksklusiv streetfood-følelse.  
 
Derfor er Amilla noget særligt
Amilla opfylder for mange, ønsker til den perfekte ferie på Maldiverne. Her er et fantastisk husrev med adgang direkte fra øen. Maden er i en særklasse og der er generelt tænkt meget over sundhed og bæredygtighed. Øen er stor nok til at man næsten kan føle sig alene på en øde ø, og det store samt varierede udbud af aktiviteter findes kun ganske få steder på Maldiverne.   
Se fuld beskrivelseSe mindre beskrivelse
Børnevenlig
Dykning
Snorkling
Velegnet til par
Villaer med spændende beliggenhed
Alle villaer har egen pool
Stor variation af madoplevelser
Masser af aktiviteter
Godt husrev
En af Maldivernes største ø´er
FACILITETER Amilla Maldives
Villaer på stranden, over koralrev og i trætoppene
Amilla Fushis villaer ligger på stranden, på pæle over havet med koralrev lige under villaen og helt privat højt oppe mellem trætoppene. Alle villaerne er rummelige og stilen er græsk inspireret – og så har de alle egen pool.Derudover kan du bo i villaer med 4-8 værelser, hvis I er en stor gruppe, der rejser sammen. Disse villaer har fuldtudstyret køkken, privat pool og Playrooms med underholdning for børn og barnlige sjæle. Villaerne ligger for sig selv, men stadig i kort afstand til Amillas Emperor Beach Club, Kids Club og restauranterne og barerne.
All Inclusive
Bordtennis
Børneklub
Børnevenlig pool
Cykler
Dykkercenter
Fitness center
Internet
Laundry service
Lounge/bar
Privat swimmingpool
Restaurant(er)
Roomservice
Spa/wellness
Swimmingpool
Tennisbane
TV
Vandsportsaktiviteter