Beskrivelse

Vakkaru Maldives

Uforglemmelige dykkeroplevelser, vandsportsaktiviteter, spaforkælelse og butlerservice.
Elegant og roligt, som en stor fugl, lander vandflyet på det turkisblå vand. Du drikker den sidste tår kaffe og forlader så den eksklusive lounge i lufthavnen og går ned til dit vandfly. Efter en 30 minutters scenisk flyvetur over smaragdgrønne laguner, små kridhvide øde øer og et uendeligt blåt hav begynder vandflyet at lægge an til landing ved den smukkeste bountyø.
 
Kridhvidt sand, svajende palmer og frodig skov omkranset af vand i en eventyrlig smuk turkisblå farve. Elegante villaer ligger som perler på en snor og fuldender paradiset.
 
Straks du forlader vandflyet, smider du skoene og begraver din tæer i det pudderbløde sand. Hvilken lykke. Du træder et skridt tættere på havet og en rislende bølge af lunt vand omfavner dine fødder. En kildrende og frydefuld følelse strømmer hele vejen fra tæerne og op til smilet i dine øjne.
 
Alt er præcis, som det skal være – lige her og lige nu på Vakkaru Maldives
 
Børnevenlig
Dykning
Snorkling
Velegnet til par
113 villaer
Baa Atollen (UNESCO)
Hvalhajer
5 restauranter
FACILITETER Vakkaru Maldives
Vakkaru byder på 113 elegante og eksklusive private villaer, der er beliggende på stranden blandt svajende kokospalmer eller på pæle over det krystalklare hav.
Midt ude i Det Indiske Ocean, i et UNESCO Biosfærereservat i Baa Atollen, ligger Vakkaru Maldives. Et afsides paradis med en fantastisk udsigt til havets uendelige horisonter, pudderblødt kridhvidt sand, turkisblåt vand og et husrev med et unikt undervandsliv.
 
At udforske havets fortryllende verden er én af mange aktiviteter, som du kan fylde din ferie på Vakkaru med. Du kan låne snorkleudstyr og selv tage på opdagelse i koralrevet, eller du kan tage med ud på åbent vand og få uforglemmelige dykkeroplevelser. Her kan du blandt andet være heldig at svømme med rokker og gigantiske hvalhajer. Med hotellets PADI-instruktører kan du tage dykkercertifikat, forskellige dykkerkurser eller på guidede dykkerture til de bedste spots i området.
 
På havets overflade bugner det med både afslappende og adrenalinpumpende aktiviteter. I vandsportscenteret kan du låne et væld af udstyr til alt fra surfing og sejlads til vandski og fiskeri, ligesom du kan tage på udflugter til lokale øer og deltage i koraladoption.
 
Derudover kan du benytte tennis-, volley- og badmintonbanerne og ligeså fitnesscenteret, hvor du har en skøn udsigt over havet - og du kan forkæle krop og sind med en yogasession eller en skøn behandling i den eksklusive Merana Spa.
 
Børn i alderen 3-12 år kan boltre sig i Parrotfish klubben med skræddersyet aktiviteter, såsom indendørs kunst og håndværk, spil og tumleri og madlavningskurser. De større børn kan hygge sig i Coconut Club med bordtennis, pool, bordfodbold og brætspil eller slappe af med en bog i læseområdet.
 
Måltiderne er også en oplevelse på Vakkaru. Her kan du vælge mellem et udvalg af udsøgte retter fra Europa til Asien, som bliver serveret i en af resortets fem restauranter og to barer eller på øen et sted efter dit ønske. Gå eksempelvis ikke glip af en middag i Lagoon Bar, hvor de serverer fantastisk sushi under åben himmel. Baren er placeret på pæle over vandet, så mens du nyder din middag kan du iagttage rokker og andre fisk, der svømmer rundt under dig.
 
Villaer
Villaerne findes som etværelses, toværelses og fireværelses og enten med eller uden pool. Fælles for dem alle er en fantastisk udsigt og direkte adgang til enten det kridhvide pudderbløde sand eller det lune hav.
 
Villaerne er moderne og luksuriøst indrettet i lyse og naturlige farver og er udstyret med Wi-Fi, musik- og underholdningsanlæg, espressomaskine, iPad-styret lys, gardiner, aircondition og TV, solsenge, yogamåtter, minibar, cykler og - ikke mindst – butlerservice.
 
Bordtennis
Business center
Børneklub
Børnepasning
Børnevenlig pool
Cykler
Dykkercenter
Fitness center
Internet, trådløs (gratis)
Laundry service
Lounge/bar
Møde- og konferencefaciliteter
Restaurant(er)
Roomservice
Skønhedssalon
Souvenirbutik
Spa/wellness
Swimmingpool
Tennisbane
TV
Vandsportsaktiviteter
Vinkælder