Beskrivelse

LUX* Grand Baie

Sanselig nydelse i moderne omgivelser med fokus på detaljen
Med sin placering i Grand Baie på Mauritius nordkyst ligger LUX* Grand Baie på en af Mauritius’ smukkeste strande samtidig med at byliv, barer, restauranter og shopping er inden for kort afstand.
 
Med et fokus på detaljerne skabes der rum til oplevelser, som gør dette resort til et nyskabende boutique-inspireret resort med en moderne og frisk atmosfære, hvor der masser af muligheder for afslapning og aktiviteter.
 

Derfor kan vi lide LUX* Grand Baie

 
Resortet er nyt, moderne og ungdommeligt med mange velovervejede detaljer, som får LUX* Grand Baie til at skille sig ud. Spaområdet er desuden en særlig oplevelse i sig selv med specielt udviklede behandlinger og et gennemtænkt koncept. Stranden er dejlig og ligger i en smuk og rolig lagune.
Børnevenlig
Velegnet til par
Moderne og nyt
God strand og vandsportsaktiviteter
4 etagers velværeområde
Højt gastronomisk niveau
FACILITETER LUX* Grand Baie
Gennemtænkt og afslappet ø-stemning i moderne rammer

Minimalistisk design giver plads til det vigtige

 

Med den dygtige og anerkendte designer Kelly Hoppen bag det minimalistiske og gennemførte udtryk, er der sørget for, at suiter og villaer både er formfuldendte og funktionelle.
 
De smarte suiter har rummelige badeværelser med store badekar og brusere med lysterapi. Med udsigten til bugten fra terrassen får man oplevelsen af at bo i en sofistikeret og moderne lejlighed.
 
Farveskalaen – der går igen i alle suiter og villaer – strækker sig over mange variationer af beige og sandfarver, der på trods af en stor mangfoldighed, på ingen måde virker rodet, men derimod roligt og sofistikeret samtidigt med, at de sorte detaljer skaber modspil til de lyse farver.
 

Et højt gastronomisk niveau der tør være nyskabende

 

Med et kulinarisk laboratorium og et stærkt team af dygtige kokke og mange andre højt specialiserede smagshåndværkere, rykkes der konstant ved gastronomiens grænser på LUX* Grand Baies 3 restauranter.
 
De spændende smagsoplevelser er lige dele kulinarisk ekspertise og køkkenteater, når ild, røg, kulde, varme og maleriske sammensætninger danser ubesværet henover både cocktails og tallerkner.
 
Beach Rouge er hotellets samlingspunkt og skifter ubesværet udtryk som dagen går fra morgen og mod aften, så det både er strandbar, restaurant og om aftenen lader DJ’en danserytmer omdanne Beach Rouge til afslappet natklub.
 
På Ai Kisu serveres der pan-asiatiske retter, tilberedt over store flammer og på rooftop-baren Bisou, med udsigt over lagunen, kan man slappe helt af til lyden af loungemusikken, der får skuldrene til at sænke sig, mens tankerne går på langfart.
 

Afslappende spa og gode træningsforhold

 
Med en fireetagers bygning dedikeret til wellness, hvor du finder spa, frisør, barber og verdens bedste pedicure, kan alle få skuldrene ned. LUX* Grand Baie har desuden to veludstyrede træningsområder, det ene et moderne fitnesscenter, det andet under åben himmel på toppen af resortet med to løbebaner
Børneklub
Børnepasning
Børnevenlig pool
Fitness center
Lounge/bar
Sauna
Skønhedssalon
Spa/wellness
Swimmingpool
Vandsportsaktiviteter