Beskrivelse

Mowani Mountain Camp

Elegance og eksklusivitet midt i Afrikas rå natur
Midt i Damaralands smukke landskab ligger det lille eksklusive gemmested, Mowani Mountain Camp.
 
Gemt inde mellem store okkerklipper går campen i ét med omgivelserne, og giver gæsterne oplevelsen af at være helt tæt på Afrikas rå natur. Her byder dagene på spændende safariture, besøg på Namibias første UNESCO Verdensarvsområde og afslapning ved poolen med en kølig ”sundowner” i hånden.
 
Efter en dag med spændende oplevelser kan du slappe af på din terrasse eller ved poolen og nyde de smukke omgivelser, mens solen går ned i horisonten og farver jorden, himlen og klipperne orangerøde.
 
Børnevenlig
Velegnet til par
Damaraland
Rå natur
13 værelser + 2 suiter
FACILITETER Mowani Mountain Camp
Campen er opført så den på imponerende vis passer ind i sine omgivelser.
Mowani Mountain Camp tilbyder 13 smukke værelser med udsigt til dalen eller bakketoppene og to luksuriøse suiter med både udendørs og indendørs badeværelser, en stor lounge og en privat terrasse med plads til både afslapning og spisning.
 
Derudover kan du bo på Mowani Campsite, hvor der er 7 lejrpladser med fantastisk udsigt og private vaskefaciliteter.
 
Grundet campens yderst øde lokation, findes her ikke WiFi el. internetadgang.
 
Boma
Lounge/bar
Restaurant(er)
Safari - i åbne 4x4
Safari - walking safari tilbydes
Souvenirbutik
Swimmingpool