Beskrivelse

La Cigale Estate

Ultra-eksklusivt privat plantagehus med en varme som et familiehjem
På Seychellernes andenstørste ø, Praslin, omgivet af kokospalmer på den 2 km lange og pudderhvide sandstrand, Cote d’Or, ligger en usædvanlig privat villa med direkte adgang til stranden og det turkisblå hav. Her er ingen andre gæster, du skal dele faciliteterne med - her bor kun du og din familie.
 
Omgivelserne er spektakulære og atmosfæren varm og hjemlig – ligesom hvis du havde lånt villaen af en nær ven, men her får du samtidig et personale på 25 diskrete og dygtige butlere, kokke, en spa- & wellnessmanager, cocktailmixolog, mv. som vil gøre sit for at din ferie på La Cigale bliver en privat, afslappende og eksklusiv oplevelse udover det sædvanlige
 

”Privatliv er den ultimative luksus og autentiske oplevelser er rejsens krydderi”

 
Med de ord har ejerne af villaen skabt et lille paradis, hvor du har de bedste muligheder for at fylde dine dage med præcis så meget eventyr og aktiviteter eller afslapning og wellness, som du har lyst til.
 
Praslin har meget at tilbyde, lige fra UNESCO Verdensarven Valley de Mai, betagende strande, skjulte grotter og uspolerede koralrev til mesterskabsgolfbaner, små hyggelige landsbyer og idylliske naboøer. Men du behøver nu slet ikke at forlade villaens 1,8 hektar store område, for her er masser af aktiviteter at fordybe sig i.
 
Fra villaen har du direkte adgang til den hvide sandstrand og det krystalklare vand, hvor du kan snorkle, dykke, surfe, sejle i kajak og meget mere. Oppe på land kan du spille tennis og petanque, slappe af i hængekøjen, svømme i poolen og børnene kan bade i den lave børnepool. Du kan træne i fitnesscenteret med moderne Technogym udstyr og deltage i yoga- og pilatestimer. Du kan få skræddersyet et træningsprogram af villaens professionelle trænere eller nyde en massagebehandling, hvor produkterne er skabt med de ingredienser, som lige netop din hud har brug for.
 
Om aftenen efter en meget lækker middag, som I måske har fået serveret i den elegante vinkælder, kan du og familien sætte jer tæt sammen foran pejsen eller i biografrummet og hygge jer med popcorn og film.
 

Derfor er La Cigale noget særligt

La Cigale er en meget eksklusiv og gennemført villa, hvor alt fra maden og servicen til faciliteter og aktiviteter virkelig er noget udover det sædvanlige. Villaen kan kun lejes eksklusivt, så hvis du drømmer om en unik og helt privat ferie på Seychellernes smukke strande, så er La Cigale et fremragende valg.
Se fuld beskrivelseSe mindre beskrivelse
Børnevenlig
Velegnet til par
Meget eksklusiv privat villa
Privatliv
Fuld bemanding
Direkte adgang til stranden
Mulighed for mange aktiviteter
FACILITETER La Cigale Estate
Plads til fællesskab og plads til alenetid
Lige så skønt det er at hygge sig med sine venner og familien, lige så skønt er det, når man kan trække sig tilbage til sit eget sted og dyrke tosomheden, alenetiden eller lidt kvalitetstid med børnene – og det kan du på La Cigale Estate.
 
I hovedhuset er der 5 store en-suite værelser fordelt over to etager, som er smukt indrettet med teaktræ, marmor, store senge, fritstående badekar, store terrasser og antikke møbler. Derudover gemmer ejendommen på 4 moderne villaer i haven, som blandt andet har udendørs badeværelse og egen pool. Her er altså plads til i alt 18 sovende gæster.
 

Bestem selv hvad, hvornår og hvor du spiser

Om du vil bruge ferien på at få godt gang i de sunde spisevaner – eller bevare dem – eller om du vil svælge i alverdens lækreste retter, så kan du få det, som du vil på La Cigale. Kokken tilbereder den type mad, som du ønsker og måltiderne kan serveres præcis, hvor du ønsker det – på stranden, i spisestuen, i haven eller måske foran pejsen. Villaen har sin egen økologiske have, så friskt frugt og grønt er der nem adgang til og kokken er fra Seychellerne, så du har også mulighed for at smage på de bedste seychelliske retter – og vinen udvælger du fra villaens egen vinkælder.
All Inclusive
Fitness center
Internet
Laundry service
Lounge/bar
Roomservice
Spa/wellness
Swimmingpool
Vinkælder