Beskrivelse

Langdale Boutique Hotel

Hyggeligt "engelsk" boutiquehotel i Sri Lankas frodige teland
I et område kaldet Nuwara Eliya, som betyder ”lille England”, ligger et hyggeligt boutiquehotel, der er bygget i traditionel engelsk ”cottage-stil”, med en formidabel udsigt over Sri Lankas frodige temarker. Omgivet af roser og blå hortensia og grønne plæner, der indbyder til et spil cricket, minigolf eller badminton, kan gæsterne slappe af og nyde livet og udsigten – eller tage på opdagelse i områdets natur og teplantager.

 

Som en gammel engelsk film

Langdale Boutique Hotel har tidligere været privat bolig for en engelsk plantageejer, hvilket man tydeligt fornemmer overalt. Hotellet er meget ”engelsk” med rosenhave, tennis- og badmintonbane, minigolfbane, grønne plæner og high-tea om eftermiddagen – og selvfølgelig også byggestilen og indretningen. Man kan næsten fornemme fortiden plantageejere spille cricket i deres fine, lange, hvide bukser.
 
Hotellet byder også på en pool og en lille spa, men det der mest stjæler opmærksomheden er den fantastisk udsigt over bakker, bjerge og frodige temarker. Tag på ture i naturen og plantagerne eller på en halv times gåtur til et smukt ”sunset-spot”, hvor du kan nyde solnedgangen.
 
Langedale Boutique Hotel ligger kun omkring 5 km fra Nanu Oya togstation og engang imellem kan du ane toget i det fjerne mellem temarkerne. Hotellet tilbyder en tur kaldet ”Train Station Hopping”, hvor du kan få et spændende indblik i fortidens jernbanetransport – og derudover arrangerer hotellet vandreture til de mest bemærkelsesværdige steder i området, fuglesafari, mountainbiketure og meget andet.  
 

Derfor er Langdale Boutique Hotel noget særligt

Langdale Boutique Hotel er et hyggeligt og pænt 4-stjernet hotel med megen sjæl. Man føler lidt, at man er med i en gammel film i de meget traditionelle engelske omgivelser med roser, grønne plæner og bygningerne i kolonistil.
Velegnet til par
Meget smuk udsigt
Fred og ro
Gode aktivitetsmuligheder i området
Oplev telandet
FACILITETER Langdale Boutique Hotel
Hyggelige værelser med engelsk charme
Langdale Boutique Hotel byder på 11 værelser fordelt på to kategorier; Deluxe Rooms og Premium Rooms. Fem af værelserne ligger i en separat bygning, der er bygget til senere, med to værelser nederst og tre øverst. Du kan booke hele denne bygning eller en etage eksklusivt, hvis du rejser med hele familien eller en gruppe af venner og I gerne vil være for jer selv.
 
Premium Rooms har udsigt til teplantagerne, mens Deluxe Rooms har udsigt til bjergene og haven. Alle værelser har plads til to vokse og to børn – og er blandt andet indrettet med en hyggelig pejs.
Internet
Laundry service
Lounge/bar
Restaurant(er)
Swimmingpool
Tennisbane
TV