Beskrivelse

Oliphant Boutique Hotel

Højest beliggende boutiquehotel i Sri Lankas teland, tæt på byen ”Lille England”
I det kølige højland, i de højeste egne af Sri Lanka, ligger et lille boutiquehotel, der tager dig tilbage i tiden til dengang engelske plantageejere gjorde området til sit hjem. Oliphant Boutique Hotel ligger midt i en smuk have med farverige blomsterbede og grønne plæner.
 
Her i den gamle plantageejendom, som emmer af engelsk charme, kan du slappe af og nyde roen, fortabe dig i udsigten til tågen, der lægger sig over bjergene, og tage på opdagelse i naturen og i byen, der af gode grunde hedder Nuwara Eliya, hvilket betyder ”lille England”.
 

Fred og ro med naturen lige uden for døren

Oliphant Boutique Hotel er med sine 2.300 meter over havets overflade, det højest beliggende hotel i hele Sri Lanka. På grund af højden er temperaturen noget lavere end ved kysten, hvilket er meget behageligt, hvis du gerne vil på lange vandreture i den smukke natur. 
 
I hotellets flotte engelske have, med roser og blå hortensier, kan du gå ture, få serveret high-tea eller en hyggelig picnic på plænen, mens du nyder udsigten. 
 
Om eftermiddagen vil du ofte kunne opleve, hvordan tågen lægger sig over bjergene og indhyller landskabet i gråt. Det er et oplagt tidspunkt at sætte sig i det lille bibliotek med en varm kop te fra de omkringliggende teplantager eller at samles om et hyggeligt brætspil.
 
 
Området byder også på spændende udflugter og oplevelser – udover vandreture i den smukke natur. Du kan besøge en bondegård med malkekvæg, du kan tage på den nærtliggende golfbane eller du kan besøge Nuwara Eliya, som er den by Oliphant Boutique Hotel nær ved. 
 
Nuwara Eliya betyder ”lille England” og det forstår man, når man besøger byen. Bygningerne bærer stærk præg af den engelske kolonisering, ikke mindst det smukke posthus. Byen gemmer også på den naturskønne Victoria Park og Gregory søen, hvor du kan sejle en tur eller ride på hesteryg langs søbredden.
 

Derfor er Oliphant Boutique Hotel noget særligt

Oliphant Boutique Hotel er et pænt, lille 4-stjernet hotel med en rigtig god og naturskøn beliggenhed – et dejligt udgangspunkt for oplevelser i naturen og i telandet og hyggelige besøg i byen Nuwara Eliya.
Se fuld beskrivelseSe mindre beskrivelse
Velegnet til par
Meget smuk udsigt
Fred og ro
Gode aktivitetsmuligheder
Oplev telandet
Oplev byen ”Lille England”
FACILITETER Oliphant Boutique Hotel
Hyggelige værelser i engelsk stil med pejs og te fra området
Oliphant Boutique Hotel blev bygget for 150 år siden af Laurence Oliphant og hans far, Sir Anthony Oliphant, der var den ottende højesteretsdommer i det gamle Ceylon. Villaen bærer stadig præg af sin historiske fortid med eksempelvis de originale sort og hvidternede gulve og det håndmalede originale kort over Oliphant Estate.
 
Her er i alt 7 individuelt designede Luxury Rooms, der er lidt forskellige i størrelsen. Alle er indrettet i sarte farver, som beige og lyseblå, og har traditionelle engelske detaljer, som blomster på puder og sengetæppe.  Værelserne har store badeværelser, pejs og te- og kaffefaciliteter med te fra de omkringliggende plantager. 
Internet
Lounge/bar
Restaurant(er)
TV