Golfbanen

Royal Cape Golf Club

Spil en runde på den legendariske Royal Cape
Man fornemmer historiens vingesus, når man første gang træder ind i Royal Cape Golf Course and Country Club ved Table Mountain lidt uden for Cape Town. Klubbens historie går nemlig helt tilbage til 1885, og dermed er klubben den ældste og en af de mest eksklusive i Sydafrika.
 
Den nuværende bane blev anlagt i 1928 og har gennem årene været vært for mange store mesterskaber. De seneste årtier har banen gennemgået en række forbedringer. Alligevel virker det som om, at tiden har stået stille de sidste 100 år, og en runde golf på den legendariske Royal Cape vil uden tvivl være en stor oplevelse.
 
Afslutningshullerne er i en klasse for sig og er med til at løfte banen op på et internationalt niveau. På en vindstille dag er der chance for at skrue en god runde sammen, men blæser vinden, som den ofte gør, kan par nærmest virke som et mirakel. 
 
Destination
Sydafrika
Huller
18 (Par 72)
Banearkitekt
C M Murray
Længde
6121 meter
Opført
1885
Se også