Beskrivelse

Beho Beho

En safarirejse ud over det sædvanlige
I et af de største vildtreservater i verden,Nyerere Nationalpark, tidligere kendt som Selous Game Reserve, i den sydlige del af Tanzania, ligger Beho Beho. Den isolerede placering langt ude på den afrikanske savanne, udsigten til langstrakte sletter og floder, flokke af vilde dyr og fugle og de orangerøde solnedgange - og så den på én gang luksuriøse og autentiske lodge – giver dig en safarioplevelse, som du aldrig har prøvet det før. 
 
Velegnet til par
Sublim vandresafari
Fantastisk udsigt over Selous
Måske bedste lodge i Selous
Topprofessionelle guides
FACILITETER Beho Beho
Når den afrikanske savanne, de vilde dyr og det imponerende fugleliv skal opleves, giver Beho Beho dig muligheden for at gøre det både til fods, i bil og i båd.
Beho Beho er kendt for sine fantastiske gå-safarier, hvor du virkelig kan få alle sanser i spil og opleve selv de mindste detaljer. I bil kan du opleve større områder og ofte komme tættere på de vilde dyr, og i båd har du muligheden for at opleve dyrene, som lever i og ved floderne. Campens guider er dygtige til at opspore dyrene og har en stor viden om Afrika.
 
I campen kan du slappe af efter en spændende dag på savannen. Nyd omgivelserne fra din private veranda, tag en forfriskende dukkert i poolen eller få serveret en kølig drink, mens du tager et spil billard.
 
Internet, trådløs (gratis)
Privat swimmingpool
Roomservice
Safari - i åbne 4x4
Safari - lille båd med motor
Safari - walking safari tilbydes
Swimmingpool