Beskrivelse

Chisa Busanga Camp

Vågn op i eksklusive ”fuglereder” med udsigt over Busanga Plains og den orangerøde morgendis
Chisa betyder fuglerede på nyanja – Bantu-folkets sprog – og der er god grund til, at denne unikke camp hedder netop dette. Campens 4 værelser er nemlig inspireret af væverfuglens reder, som pryder de omkringliggende træer. Her, højt hævet over jorden, kan du ligge trygt og godt i din rede, og om morgenen vågne til det, som Busanga Plains også er berømt for: sin orangerøde morgendis.
 
Men det er ikke det eneste, der gør Chisa Busanga Camp til noget helt særligt. Campen bruger nemlig kun solenergi – også på safariturene, der foregår i sansefuld stilhed i e-firhjulstrækkere.
 
E-safari i Busanga Plains – lydløs safari, der skærper sanserne
Busanga Plains ligger i Zambias Kafue National Park, der er kendt for sit rige dyreliv og unikke økosystem. Lufupa floden flyder ind i Busanga-sumpene, som oversvømmes under regntiden, hvilket skaber frodige græsgange for et væld af dyreliv, herunder elefanter, bøfler, vandbukke, gnuer og en lang række antiloper – og med dem også rovdyr som løver, geparder, leoparder og hyæner. Området er også et paradis for fugleentusiaster med over 400 fuglearter.
 
I Chisa Busanga Camp får du rig mulighed for at udforske dette spændende område på bush walks, fuglesafari og safariture i e-firhjulstrækkere. E-safari, eller green safari, er det nyeste indenfor bæredygtig safari, hvor man udover at beskytte miljøet også får en endnu større safarioplevelse. E-safaribilerne larmer ikke, som almindelige motordrevne biler, så oplevelsen bliver endnu mere intens, fordi stilheden skærper alle sanserne, og fordi dyrene ikke bliver skræmt væk af motorstøjen. En anden spændende måde at udforske savannen på er på e-mountainbike, hvor du cykler på safari med en guide på eldrevne cykler.
 
 
Fald i søvn til stjernehimlen og vågn op til den orangerøde morgentåge
Når du om aftenen ligger trygt og godt i din seng, kan du kigge ud på den betagende stjernedækkede nattehimmel og næste morgen vågne til synet af en orangerød morgentåge, der damper op fra jorden, så kun lige hovedet af dyrene kan ses. Start dagen på din terrasse med en friskbrygget kop kaffe og nyd dette magiske syn, som finder sted når nætterne er kolde og dagene varme.
 
Derfor er Chisa Busanga Camp noget særligt
At sove i en fuglerede er en helt unik oplevelse. Værelset er ikke stort, men det er med til at gøre det så hyggeligt. Campen er bare noget helt særligt, ligesom morgenerne, når solen står op og kaster sit rødorange skær over disen, der damper fra op fra jorden. Og så er de lydløse e-safariture en fantastisk oplevelse.
Se fuld beskrivelseSe mindre beskrivelse
Velegnet til par
Sov i ”fuglereder”
Lydløs e-safari
Flot udsigt
Smuk morgendis
Dyrerigt område
Intim camp
FACILITETER Chisa Busanga Camp
Sov godt i hyggelige fuglereder højt over jorden
Væverfuglene er dygtige redebyggere, der med kærlig præcision strikker kviste og græs sammen, som de beklæder med fjer for at skabe en hyggelig bolig til deres unger. Rederne i Chisa Busanga Camp er bygget med samme præcision og nøjsomhed og skal afspejle den samme kærlige dedikation.
 
Campens fire ”reder” er bygget fire meter over jorden i skyggen af terminalia træer. Her kan du nyde udsigten over Busanga Plains fra din king-size seng og fra den private udendørs terrasse. Rede-værelserne er foret med teltdug, så der er tørt og rart, og indrettet med et moderne badeværelse med indendørs og udendørs bruser. En trætrappe fører op til reden, men hvis du er gangbesværet, så er der også mulighed for at booke reder med en elevator.
 
Da campen kun består af 4 rede-værelser, er den ideel at booke eksklusiv for større grupper eller familier.
 
På grund af oversvømmelser er campen kun åben fra omkring juni til november.
Laundry service
Restaurant(er)
Swimmingpool