Beskrivelse
OBLU NATURE Helengeli
Naturskønhed og et af Maldivernes bedste husrev
Omkring 50 min i speedbåd fra hovedøen Malé, ligger OBLU NATURE Helengeli, omgivet af krystalklart vand og hvide sandstrande. Øen er kendt for sin fantastiske undervandsverden med et rigt husrev lige udenfor døren, hvilket gør det til et paradis for snorklere og dykkere. Med sin frodige vegetation og naturskønne udsigt er det den perfekte destination for en afslappende ferie kombineret med spændende naturoplevelser.
Undervandseventyr for både begyndere og erfarne
Husrevet omkring øen er let tilgængeligt direkte fra stranden og tilbyder en enestående mulighed for at udforske undervandsverdenen med snorkel og maske. Her kan du se tropiske fisk, havskildpadder, revhajer og endda rokker.
For de mere eventyrlystne dykkere byder OBLU NATURE Helengeli på spændende tunneldykning gennem smalle passager i husrevet, og ture til den berømte Lobster Cave, som er en undervandsgrotte, der ligger på en dybde af 12 meter og er hjemsted for masser af hummere. Erfarne dykkere kan tage på eventyr i de verdenskendte rev; Helengeli Thila og Helengeli Corsen.
Aktiviteter og afslapning – og OBLU Island Plan, så du ikke skal tænke på noget
OBLU NATURE Helengeli fokuserer på bæredygtighed og miljøbevidsthed, hvilket betyder, at de arbejder på at bevare den naturlige skønhed og biodiversitet omkring øen. Og øens skønhed kan nyde med alverdens aktiviteter.
Udover dykning kan du blandt andet sejle i kajak, på stand-up paddleboards og ud på åbent vand i en dhoni – og du kan prøve traditionelt maldivisk fiskeri og få eksotiske fisk på krogen. De sporty kan udforske det fuldtudstyrede fitnesscenter og deltage i yogasessioner, og når du skal helt ned i tempo, kan du besøge ELENA Spa by Atmosphere der, midt i en fredfyldt oase af frodig vegetation, tilbyder en bred vifte af behandlinger, der er designet til at forynge krop og sind.
Med resortets All Inclusive pakke; OBLU Island Plan, der byder på alt fra lækre måltider til spændende aktiviteter, skal du ikke tænke på andet end at nyde livet og de fantastiske omgivelser.
Derfor er OBLU NATURE Helengeli noget særligt
OBLU NATURE Helengeli er et virkelig dejligt 4-stjernet hotel, der, ligesom sin populære søster, Atmosphere Kanifushi, som er et vores mest populære hoteller på Maldiverne, formår at skabe den der helt særlige balance mellem luksus, afslapning og skønne oplevelser – og så er deres husrev helt fantastisk.
Dykning
Snorkling
Velegnet til par
Et af Maldivernes bedste husrev
Fantastisk dykning og snorkling
Rummelige villaer
Dejlig atmosfære
Naturskønne omgivelser
Adults only pool
områder
North Male Atoll
vejen hertil
Ca. 50 min. med speedbåd fra Malé International Airport.
FACILITETER OBLU NATURE Helengeli
Rummelige villaer med udsigt over Det Indiske Ocean
OBLU NATURE Helengeli tilbyder 153 villaer, fordelt på 8 kategorier. Hver villa er designet til at give maksimal komfort og privatliv, med moderne faciliteter som egen pool, direkte adgang til stranden eller lagunen, afhængigt af villatypen, og en smuk udsigt over havet.
I de 38 Deluxe Beach Villaer på 57m² og 26 Deluxe Beach Villaer With Pool på 67m², inklusiv en 10m² pool, kan du slappe af på din private veranda eller nyde stranden og lagunen lige udenfor døren.
De 19 2-Bedroom Family Villa With Pool på 101m² med en 16m² pool, er perfekte til familier. Villaerne har et rummeligt mastersoveværelse, et tilknyttet børneværelse og to badeværelser. Villaerne åbner ud til en privat veranda med siddepladser, frodige haver og direkte adgang til stranden.
De 3 eksklusive 2-Bedroom Beach Suite With Pool på 126m² med en 12m² pool er beliggende på den hvide sandstrand. De har rummelige indendørs områder, udendørs terrasse og en have. Suiterne ligger få skridt fra stranden og lagunen.
De 28 Lagoon Villaer With Pool på 78m² med en 6m² plunge pool ligger halvt på land og halvt på vand med en terrasse, der åbner ud til den smukke lagune.
Du kan også bo i en af de 20 Sunrise Water Villaer og 18 Sunset Water Villaer, der hver er 87m² med en 10m² pool. Disse villaer er bygget over det turkisblå vand, og har udsigt til henholdsvis solopgangen og solnedgangen, og byder på et badeværelse med havudsigt og direkte adgang til lagunen.
Honeymoon Sunset Water Villa With pool er designet til nygifte og danner en perfekt ramme om en uforglemmelig bryllupsrejse. Her kan I sammen nyde de romantiske omgivelser og en fantastisk udsigt til solnedgangene.
Drømmer du om masser af plads og privat luksus, så pak kufferten ud i Water Suiten på 150m² med en 20m² pool, der ligger med panoramaudsigt over Det Indiske Ocean. Denne suite har et mastersoveværelse med walk-in closet, et luksuriøst badeværelse og en stue, der åbner ud til en stor terrasse med solsenge og direkte adgang til husrevet.
Børneklub
Dykkercenter
Fitness center
Internet
Laundry service
Lounge/bar
Restaurant(er)
Souvenirbutik
Spa/wellness
Swimmingpool
Vandsportsaktiviteter
Medlem at DRF - Danmarks Rejsebureau Forening
Medlem af Rejsegarantifonden
AAA-rating 2020 – højeste kreditværdighed
5 ud af 5 stjerner på Trustpilot & Facebook
Kåret som Gazelle i 2015, 2016 & 2017
- Indhent tilbud
- Ring til os
- Bliv ringet op
- Besøg os
Din besked er modtaget
Modtag et uforpligtende tilbud
Ring eller skriv til os, vi er klar at hjælpe
Telefon
7674 0070
Email
post@blixentours.dk
Åbningstider
Mandag-torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket
Din besked er modtaget
Bliv ringet op
Du er altid velkommen hos os
Adresse
Blixen Tours
Helge Nielsens Allé 7, 1C
8723 Løsning
Telefon
7674 0070
Email
post@blixentours.dk
Åbningstider
Mandag-torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket