Blixen Tours - luksusrejsebureau for de kvalitetsbevidste

Hos Blixen Tours har vi en dyb passion for at rejse og – ikke mindst – at sende vores gæster ud på deres livs drømmerejser.
 
Vi er gang på gang rejst ud i verden for at finde de mest bemærkelsesværdige steder, hvor alt går op i en højere enhed og hvor man mærker de særlige øjeblikke, som man aldrig glemmer.
 
Blixen Tours er et luksusrejsebureau, forstået på den måde, at vi kun tilbyder de mest eksklusive destinationer og hoteller, camps og lodges, hvor vi på egen krop har oplevet, at de på alle måder lever op til deres 5 stjerner.
 
Samtidig leverer vi høj kvalitet og en personlig service baseret på tillid, viden og erfaring, hvilket gør at vores gæster vender tilbage igen og igen.
Heine Sørensen

Vi kender stederne, fordi vi har været der

Hos Blixen Tours ved vi, at det ofte er de små detaljer, der gør den store forskel. Det er detaljerne, som gør en god ferie til en uforglemmelig rejse, som forvandler glæde til lykke og hyggelige stunder til mindeværdige øjeblikke.
 
Men hvordan finder man de små detaljer, som gør den store forskel? Det gør vi ved at rejse ud i verden til de destinationer, hoteller, camps og lodges, som vi præsenterer for vores gæster. Vi oplever, smager, føler, spørger og danner relationer.
 
Det er nemlig den eneste måde, vi kan få den viden og erfaring, der gør, at vi kan skabe skræddersyede drømmerejser.

Luksusdestinationer i Afrika, Det Indiske Ocean og Mellemøsten

Det, der adskiller Blixen Tours fra andre rejsebureauer, udover vores personlige service, er at vi kun tilbyder det ypperste indenfor rejser.
 
Vi har udvalgt de mest eksklusive hoteller, lodges og camps på nøje udvalgte destinationer i Afrika, Det Indiske Ocean og Mellemøsten, så vi kan tilbyde dig det bedste af det bedste.
 
Alle vores rejser er ”high-end rejser”, hvilket betyder, at indkvarteringer som minimum har 5 stjerner og lever op til hver eneste af dem.

Alt vi gør er skræddersyet

Hos Blixen Tours bliver alle rejser skræddersyet. Det er et tæt samarbejde mellem dig og os, hvor du fortæller os, hvilke ønsker du har til din ferie, og vi giver dig inputs og ideer, baseret på vores viden og erfaring.
 
På den måde får vi skabt præcis den ferie, du drømmer om. Snakken kan vi tage over telefonen eller vi kan mødes på vores kontor, der ligger mellem Horsens og Vejle, eller privat i dit hjem – det er helt op til dig.
Vores samarbejde er ikke slut, efter du har bestilt din rejse. Vi er din betroede rejsemakker gennem hele forløbet – fra først kontakt til du er hjemme igen.
 
Har du brug for vores støtte undervejs på din rejse, er vi altid klar til at hjælpe, og når du er hjemme igen, glæder vi os til at høre om dit eventyr og modtage din feedback. Du kan altså føle dig tryg og sikker fra først til sidst.

Vores kunder siger det bedst
 
Vi elsker at få feedback fra vores gæster og der er ikke noget, der gør os mere glade, end at være med til at gøre jeres rejsedrømme til virkelighed. ”Blixen Tours er ikke blot et rejsebureau; det er en unik oplevelse, hvor alle rejser bliver til en uforglemmelig oplevelse. Det er en kombination af professionalisme, service og tillid, der gør Blixen Tours til et rejsebureau udover det sædvanlige.” Vi er både beærede og ydmyge over at modtage tilbagemeldinger som denne og - blandt de knap 400 rejsebureauer, der findes i Danmark - at være førstevalget hos dem, der ønsker unikke og luksuriøse rejseoplevelser.