Rundrejse beskrivelse Blixen Tours VIP All Inclusive Safari

Luksus malariafri safari i Sydafrika med Blixen Tours VIP All Inclusive. I et af Sydafrikas mest spektakulære naturlandskaber i det private Kariega Game Reserve i Eastern Cape.

Luksus malariafri safari i Sydafrika med Blixen Tours VIP All Inclusive. I et af Sydafrikas mest spektakulære naturlandskaber i det private Kariega Game Reserve i Eastern Cape.

Lodgen – Settlers Drift - ligger på en bakkeskråning med en nærmest meditativ udsigt over dalen og Bushmans River. Fra jeres private terrasse kan man ofte ane små pletter i landskabet som ved et nærmere kig er giraffer og andet vildt. 
 
Fællesarealet består af en stor panoramaterrasse med bål-sted, pool, indendørs lounge med pejs, barområde, restaurant, "vinkælder" og en spa.
 
Her er kun ni rummelige og meget luksuriøse telt suiter, hver på 110m2. Alle med trægulv, store gulv til loft panoramavinduer, fritstående badekar med udsigt, brusekabine med skydedør til det fri og terrasse. Alt er lavet i lyse og venlige materialer som smukt blender ind i naturen.
 
Safari, transport og køretøj
I Kariega Game Reserve foregår al safarikørsel i åbne firhjulstrukne safaribiler. Det er muligt at deltage i 2 game drives (safarikørsel) per dag. Disse foregår hver morgen og eftermiddag. Der vil maks. være 6 gæster per safaribil.  
 
Indkvartering og standard
Settlers Drift - 5-stjernet safari lodge bestående af 9 luksuriøse telt suiter (hver på 110m2). Indkvartering af høj standard med en betagende udsigt over det smukke naturområde. 
 
Guider
De erfarne engelsktalende rangers vil tage jer med på safarikørsel i det naturskønne område. Rangers eller safariguider, som har et falkeblik der kan spotte dyr på utrolig lang afstand.
 
Rejseprogram
Det beskrevne rejseprogram er ikke fastlagt på de nævnte dage under opholdet, dette kan ændres af lodgen, dog vil indholdet ikke ændres. 
 
Fuld beskrivelseMindre beskrivelse
Afrejsedatoer — Det er muligt at rejse afsted på denne safari hver dag året rundt.
Børn — Børn under 11 år er ikke tilladt.
Rejsebeskrivelse Luksus malariafri safari med Blixen Tours VIP All Inclusive Fuld beskrivelse
Ophold Lokation Indkvartering
Dag 1
Kariega Game Reserve
Settlers Drift
Telt suite
Efter flyskift i Johannesburg eller Cape Town, hvor indrejseformaliteterne ordnes, lander I midt på dagen i Port Elizabeth. I lufthavnen bliver I mødt af vores chauffør, som kører jer de godt 1½ time til jeres lodge – Settlers Drift. Ved ankomst til lodgen serveres der lidt frokost og I checker ind i jeres luksuriøse ”telt” suite, som er hjem de næste syv nætter.
 
Hen på eftermiddagen mødes I i loungen med jeres engelsktalende guide, og inden I kører afsted på jeres første safari bliver der serveret "high tea", som er forskellige snacks, kage, kaffe og te.
 
I kører safari i godt 3½ time, på udkig efter elefanter, løver, næsehorn m.m. Undervejs gør I stop, hvor I nyder et glas vin el. andet og lidt snack imens I mærker det afrikanske safariliv, der langsomt sniger sig ind under huden.
 
Efter safarien kører I tilbage til lodgen, hvor der er tændt op i bålet udenfor og i pejsen. En udsøgt middag serveres inden I går til ro efter jeres første dag i Sydafrika.
 
Overnatning
Telt suite, Settlers Drift
Måltider
Blixen Tours VIP All Inclusive
Dag 2
Kariega — Safari, siesta og middag under stjernerne
Settlers Drift
Kariega Game Reserve
Dagen starter med tidlig morgenvækning. I loungen er der serveret en god kop kaffe eller te og en snack. I kører afsted på morgensafarien på udkig efter nye safarioplevelser, der er aldrig to dage, der er ens i bushen. I løbet af morgensafarien holdes der en pause, hvor der serveres kaffe og te.
 
I vender tilbage til lodgen omkring kl. 10, hvor I sætter jer til bords i restauranten. Her serveres en meget lækker morgenmad/brunch både fra buffet og a la carte kort.
 
Efter morgenmaden er der tid til siesta, hvor der også er inkluderet en massage i den hyggelige spa. Man kan også tage sig en dukkert i poolen eller bare nyde ferien med afslapning på den private terrasse. 
 
Om eftermiddagen serveres eftermiddags te- og kaffe, inden I atter kører afsted på safari. I er nu begyndt at vænne jer til safarirytmen.
 
Tilbage på lodgen til aftensmaden. Middagen serveres under den afrikanske stjernehimmel i bomaen, der er en udendørs restaurant oplyst af lanterner.
 
Efter middagen vil aftenen afsluttes med stjernekiggeri, hvor en af lodgens medarbejdere vil fortælle om den fascinerende afrikanske stjernehimmel. 
 
Overnatning
Telt suite, Settlers Drift
Måltider
Blixen Tours VIP All Inclusive
Dag 3
Kariega — Safari til fods og besøg i en Township
Settlers Drift
Kariega Game Reserve
Morgenen starter iført et par gode sko og lange bukser. I kører ud i bushen som dagen før, men i dag foregår det meste af safarien til fods. I får instrukser fra jeres guide for denne morgens bushvandring. Det er normalt ikke en strabadserende vandring, men en intens oplevelse, hvor I ser og lærer om planter, spor m.m. I kan også være heldige at komme tæt på vildt som giraffer, zebraer m.m. 
 
Efter den spændende gåtur i bushen venter et velfortjent måltid på lodgen.
 
I dag er der ikke tid til siesta, da I efter morgenmaden kører udenfor reservatet for at besøge en Township, et lokalt samfund. Her får I at opleve og høre om livet i et samfund, hvor midlerne er begrænsede. Under besøget får I også lov at smage på lidt lokalt mad. 
 
Fra dagens besøg i Townshippen, køres I tilbage til lodgen med stærke indtryk, der vil tænkes tilbage til i lang tid fremover.
 
Resten af eftermiddagen er til afslapning på lodgen, indtil der er igen om eftermiddagen er inkluderet en safari.
 
Middagen nydes på lodgen.  
 
Overnatning
Telt suite, Settlers Drift
Måltider
Blixen Tours VIP All Inclusive
Dag 4
Kariega — Bush-breakfast, siesta, sejltur og aften safari
Settlers Drift
Morgenmad i bushen
I kører tidlig morgensafari. Dagens morgensafari slutter med morgenmad i bushen, hvor personalet har flyttet køkkenet ud under åben himmel. Imens I nyder den ganske særlige morgenmad, kan I være heldige at få besøg af nysgerrige tilskuere som gnuer, zebraer m.m.
 
Resten af formiddagen nydes en siesta i campen.
 
Om eftermiddagen er der tid til en sejltur på floden, hvor man ofte kan se et farverigt fugleliv. På sejlturen har I taget fiskestænger med og måske I er heldige at få en eller flere fisk på krogen.
 
Efter middagen i aften er der inkluderet en aften safari. Her sættes spotlight på bilen og I er nu på udkig efter de nataktive dyr. En safari efter mørkets frembrud er en helt special oplevelse hvor sanserne for alvor skærpes. 
 
Overnatning
Telt suite, Settlers Drift
Måltider
Blixen Tours VIP All Inclusive
Dag 5
Kariega — Morgensafari, sejltur og picnic ved Kenton-on-Sea
Settlers Drift
Kariega Game Reserve
Efter morgensafari og morgenmad/brunch sejler I med motorbåd ud til Kenton-on-Sea, som er stranden ude ved kysten. En skøn dag ved vandet, hvor der også er mulighed for en vandretur ud til havet. På turen medbringer guiden en picnickurv med snack og drikkevarer.  
 
I er tilbage på lodgen, så I kan nå at komme på eftermiddagssafari.
 
Middag på lodgen.
 
Overnatning
Telt suite, Settlers Drift
Måltider
Blixen Tours VIP All Inclusive
Dag 6
Kariega — Safarikørsel samt mulighed for kanosejlads på floden
Settlers Drift
Kariega Game Reserve
I følger dagens safarirytme med morgensafari, brunch, siesta og safari sidst på eftermiddagen.
 
Midt på dagen vil der være mulighed for at prøve kræfter med kanosejlads på floden.
 
Overnatning
Telt suite, Settlers Drift
Måltider
Blixen Tours VIP All Inclusive
Dag 7
Kariega — Safari, massage og afskedsmiddag i "vinkælderen"
Settlers Drift
Vinkælderen — Settlers Drift
Der er inkluderet morgensafari, men måske I hellere vil sove lidt længere denne morgen og nyde et karbad med udsigt til bushen, og en kop kaffe på terrassen inden dagens brunch.  
 
Som ekstra forkælelse er der den sidste dag inkluderet endnu en massage, så I bliver helt klar til snart at vende tilbage til Danmark.
 
På turens sidste safari kender I rutinen, men hvad I møder på safarien forbliver altid en overraskelse.   
 
Afskedsmiddagen serveres i “vinkælderen” og i forbindelse med middagen, er der inkluderet vinsmagning.
 
Overnatning
Telt suite, Settlers Drift
Måltider
Blixen Tours VIP All Inclusive
Dag 8 - 9
Sydafrika — Danmark
Hjemrejse
Settlers Drift
Alting har en ende, og denne morgen er det jeres sidste safari i det fantastiske safarireservat.
 
Efter morgenmad og afsked med det dejlige personale, bliver I hentet af jeres chauffør og kørt tilbage til Port Elizabeth lufthavn for at rejse tilbage til Danmark (det er muligt at forlænge rejsen med eksempelvis et ophold i Cape Town eller på Mauritius, kontakt Blixen Tours for yderligere informationer).
 
I flyver fra Port Elizabeth via Johannesburg eller Cape Town og en Europæisk by til Danmark.
 
Overnatning
Hjemrejse
IndkvarteringSettlers Drift

Settlers Drift

Luksus safari lodge – bestående af kun 9 eksklusive telt suiter i privat safarireservat

INDIKATIONSPRISER Luksus malariafri safari med Blixen Tours VIP All Inclusive
Pris per person (ved to voksne i delt dobbeltværelse)
7 NÆTTER - MED BLIXEN TOURS VIP ALL INCLUSIVE SAFARI
Periode
Voksen
01.09.24 - 15.12.24
50.295
05.01.25 - 10.01.25
60.995
11.01.25 - 30.04.25
52.295
01.05.25 - 31.05.25
43.095
01.09.25 - 30.09.25
53.695
01.10.25 - 12.10.25
52.995
13.10.25 - 23.10.25
52.295
24.10.25 - 31.10.25
52.995
01.11.25 - 06.12.25
52.295
07.12.25 - 19.12.25
52.995
20.12.25 - 23.12.25
61.695
Skræddersyet rejse
Denne rejse kan tilpasses til det antal nætter som ønskes - eller kombineres med ophold på andre hoteller og destinationer. Ring til en af vore rejsespecialister for mere information på telefon 7674 0070 eller skriv til os via vores kontaktformular.
 
Højtider — perioder over jul, nytår & påske
Disse er de mest efterspurgte rejseperioder i løbet af året, hvorfor flypriser og værelsespriser er væsentligt højere i denne periode. Der kan desuden være obligatorisk tillæg for julemiddag/nytårsmiddag. Kontakt os for tilbud.
Prisen inkluderer
  • Flybillet Kastrup – Port Elizabeth t/r, med skift undervejs
  • Lufthavnsskatter
  • Privat transport fra Port Elizabeth lufthavn - Settlers Drift t/r 
  • 7 x overnatninger på Settlers Drift
    • inkl. Blixen Tours VIP All Inclusive (se nedenfor)
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke
  • Afbestillingsforsikring & rejseforsikring
  • Drikkepenge (beregn ca. USD 15-30 per person per dag) 
Forbehold
De nævnte priser er baseret på billigste flybillet og olietillæg til destinationen. Er billigste flybillet udsolgt og/eller stiger olietillægget vil der være et pristillæg til ovenstående. På visse tider af året, kan der desuden være kampagnepriser på flybilletter, hvor flybilletten kan være billigere og prisen dermed reduceres. Der tages forbehold for valutakursændringer samt udsolgte hoteller og fly.
 
Blixen Tours tilstræber altid at afvikle rejsen i henhold til programmet, men det kan pga. vejrmæssige forhold og praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen anderledes end anført.
SETTLERS DRIFT

Blixen Tours VIP All Inclusive

Inkluderet ved 4 nætters ophold på Settlers Drift:
  • Helpension
  • Udvalgte drikkevarer
  • 1 x massage per person
  • "Stjernekiggeri"
  • Morgen guidet "bush walk"
  • 1 x "Boma Dinner" 
  • 1 x "Bush Breakfast" 
  • 1 x Aftensafari
  • 1 x Fisketur på floden
  • 2 x Safari per overnatning i firehjulstrækker med engelsktalende safariguide 
 
Inkluderet ved 7 nætters ophold på Settlers Drift:
  • Helpension
  • Udvalgte drikkevarer 
  • 3 x massage per person  
  • ”Stjernekiggeri” 
  • Guidet "Bush Walk"
  • 1 x "Boma/Bush Dinner" 
  • 2 x "Bush Breakfast"
  • 1 x Aftensafari
  • 1 x Fisketur på floden
  • 1 x Kanoudflugt
  • 1 x Middag i vinkælderen inklusive vinsmagning
  • 2 x Safari per overnatning til fods eller firehjulstrækker med engelsktalende safariguide
Forvent at diverse aktiviteter foregår sammen med andre gæster på lodgen.