Seychellerne vejrBedste rejsetidspunkt

Vi bliver ofte spurgt 'hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Seychellerne'? Det kommer an på flere ting, eksempelvis hvad du ønsker, at din ferie skal indeholde og hvad dine interesser er. Nedenstående beskrivelse giver et generelt overblik over vejret og klimaet på Seychellerne hen over året.

 
Følgende vejr- og klimastatistik for Seychellerne er baseret på gennemsnitlige værdier. Senere år har påvist, at vejret ikke altid er så forudsigeligt som man kunne ønske, hvilket ellers ville gøre rejseplanlægning væsentligt nemmere. Hvorfor Seychellernes regntid og temperaturer kan variere fra år til år. Vi anbefaler derfor altid at man ikke udelukkende lader vejrstatistikker være styrende for valg af rejsetidspunkt.
Der er to forskellige passatvinde, som bestemmer vejret på Seychellerne. Nordvestpassaten blæser fra oktober til marts, og den lidt kraftigere sydøstpassat blæser fra maj til september. April er en slags overgangsmåned mellem de to passatvinde og en af de varmeste måneder på året. Her er typisk rolige vindforhold og tørt vejr. Den tørreste periode kommer sammen med sydøspassaten, mens den vådeste periode ligger mellem oktober og marts – med mest nedbør i december, januar og starten af februar.
 
Aktiviteter - Bedste tidspunkt at rejse til Seychellerne
Seychellerne kan som sagt besøges året rundt, og derfor er det udelukkende dine interesser, og hvad du ønsker at lave i din ferie, som afgør, hvornår du skal tage af sted. Der kan nemlig være nogle perioder, som er bedre egnet til lige netop dine interesser, end andre. Derfor får du her et overblik over vejr og de bedste tidspunkter for de mest populære aktiviteter på Seychellerne:
 
Du kan sejle hele året på Seychellerne, men ønsker du lidt mere vind i sejlene, så skal du tage til Seychellerne sammen med sydøstpassaten fra maj til september. Det er også det bedste tidspunkt, hvis du ønsker at surfe og windsurfe i din ferie.
 
Seychellerne byder på nogle af de bedste dykkerspots i verden, og vil du have det maksimale ud af din dykkerferie, så skal du rejse fra marts til maj og fra september til november, hvor vandtemperaturen kan nå 29 C° og sigtbarheden ofte er mindst 30 meter.
 
Disse vejr-forhold er selvfølgelig også optimale, hvis du gerne vil snorkle, men det kan du også sagtens gøre resten af året og få rigtig gode oplevelser.
 
Er du ivrig lystfisker og drømmer du om at få store, eksotiske fisk på krogen, så skal du rejse til Seychellerne fra oktober til april, hvor klimaet og forholdene er ideelle til lystfiskeri.
 
Seychellerne har et meget rigt og varieret fugleliv, og er derfor en skøn rejsedestination for alle fugleentusiaster. Ynglesæsonen er i april, i maj, juni, juli, august og september ligger sooty ternen på rede og i oktober begynder migrationen.
 
Naturen og de frodige skove på Seychellerne er helt utroligt smukke med brusende vandfald, krystalklare søer og en flora og fauna i alverdens farver og former. Månederne fra maj til september byder på vejr som er særligt godt til lange gå- og vandreture i disse fantastiske omgivelser.
 
Vejr- & klimastatistik - kilde: holiday-weather.com
 
Lufttemperatur
Januar
27°
Februar
28°
Marts
28°
April
28°
Maj
28°
Juni
27°
Juli
26°
August
26°
September
26°
Oktober
26°
November
27°
December
27°
Vandtemperatur
Januar
27°
Februar
27°
Marts
28°
April
28°
Maj
28°
Juni
27°
Juli
26°
August
26°
September
26°
Oktober
26°
November
27°
December
27°
Nedbør (mm)
Januar
290
Februar
250
Marts
190
April
170
Maj
150
Juni
140
Juli
110
August
120
September
130
Oktober
160
November
170
December
270