Rundrejse beskrivelse
Selous Game Reserve & Zanzibar
En helt igennem personlig og intim safarioplevelse midt i det autentiske Afrika, efterfulgt af en rejse til ø-paradis omgivet af høj service og luksus
En helt igennem personlig og intim safarioplevelse midt i det autentiske Afrika, efterfulgt af en rejse til ø-paradis omgivet af høj service og luksus
Ønsker du den optimale safarioplevelse som er både personlig og intim, efterfulgt af skøn luksus på den dejlige simple måde, så er denne rejse lige dig!
Her er du så langt væk fra masseturismen at du føler du er på din helt egen rejse, hvor du vil blive opvartet fra morgen til aften med madoplevelse og naturoplevelser fra det autentiske Afrika.
Du vil opleve det smukke vildnis på dine og dyrenes vilkår i Nyerere Nationalpark, tidligere kendt som Selous Game Reserve, og du vil kunne nyde freden og skønheden på Zanzibar. Kombinerer du de to destinationer får du både unikke safarioplevelser og afslapning ved Det Indiske Ocean med højeste kvalitet.
Nyerere National Park, Tanzania
Nyerere National Park, tidligere kendt som Selous Game Reserve er en af verdens største vildtreservater, og med en størrelse på 54.600 km2, er parken næsten dobbelt så stor som Jylland. Reservatet ligger i den sydvestlige del af Tanzania
Selous Game Reserve var opkaldt efter den eventyrlystne englænder Fredrick Selous som brugte hele sit liv på naturforvaltning i Afrika. Han døde i 1917 i 1. verdenskrig da han kæmpede mod tyskerne i Beho Beho i Selous.
Der er ingen fastboende i Nyerere National Park, og parken er derfor kun for parkens vilde dyr og de besøgende turister.
Zanzibar, vælg mellem:
The Palms
The Palms ligger på Zanzibars østkyst. Et voksenhotel i særklasse, med kun 7 villaer, hvor intimitet, fredfyldt stemning og elegance danner rammen om en luksusferie i paradisiske omgivelser ved en af Zanzibars bedste strande.
Et hotel der byder på smagfuld indretning og udsigt til det Indiske Ocean fra villaen eller fra din private mini pool.
&Beyond Mnemba Island Lodge
Øen Mnemba Island ligger 3 km nordøst for Muyuni Beach på Zanzibar. Omkredsen er 1,5 km og den er kun beboet af gæster til lodgen (max. 20 gæster).
Mnemba Island er omgivet af koralrev og er et yndet rejsemål for dykkere. Her finder man pukkelhvaler (juli-sep), tre arter af delfiner, hvalhajer og havskildpadder.
Guider
Engelsktalende guider som er veluddannet inden for bæredygtig vildtforvaltning i Afrika.
Afrejsedatoer
Vi har afrejse hver dag fra Danmark.
Børn på rejsen
Børn fra 12 år (16 år på The Palms) og opefter er velkomne.
Safari, transport og køretøj
På safarien foregår det med campens egne specialbyggede åbne firehjulstrækkere.

lande
Tanzania
Zanzibar

områder
East Coast
Mnemba Island
Selous Game Reserve

Rejsens varighed
8 nætter

Safari type
Safari og badeferie
All Inclusive safari
Skræddersyet safari

indkvateringstype
Resort
Camp

Højdepunkter
Lille og eksklusiv campSafariguider i verdensklasse
Luksus hytter
Sublim vandresafari
Luksuriøs badeferie
Rejsebeskrivelse
Tanzania safari og barfodsluksus på Zanzibar
Fuld beskrivelse
Mindre beskrivelse
Ophold
Lokation
Indkvartering
Dag 1-4
Selous Game Reserve
Beho Beho
I Dar Es Salaam vil I blive mødt af en repræsentant fra vores partner i Tanzania, som sørger for at hjælpe jer frem til jeres fly til Selous.
I et af de største vildtreservater i verden, Selous Game Reserve i den sydlige del af Tanzania, ligger lodgen Beho Beho. Stedet blev åbnet for at tilbyde kræsne safarientusiaster oplevelser, de ikke har set lige før – uanset hvor mange safariture de tidligere har været på.
Som et perfekt musikstykke går alt her op i en højere enhed – den isolerede placering langt ude på den afrikanske savanne, udsigten til langstrakte sletter, flokke af vilde dyr og fugle, floder med flodheste og krokodiller og orangerøde solnedgange og så den på én gang luksuriøse og autentiske lodge, som giver dig komfortabel tryghed samtidig med, at du fornemmer den barske afrikanske natur.
På toppen af en bakke, isoleret fra campen, restauranten og de andre gæster, ligger en privat eksklusiv hytte. Hytten har udsigt til sletterne, dyrelivet og campen, men er så tilpas langt væk, at det giver dig følelsen af at have dit eget hus i Afrika.
Hytten har to store soveværelser med en King-size seng og masser af plads og mulighed for ekstra opredning. Hytten er derfor perfekt for forelskede par på bryllupsrejse, men også til den store familie eller flokken af venner, der rejser sammen.
Her bestemmer du helt selv, hvad din dag skal gå med. Du kan tage på safari til fods, i din private bil eller båd eller du kan slappe af ved poolen på din terrasse og nyde solen eller den behagelige skygge under parasollen. Om aftenen tilbereder din personlige kok en udsøgt middag, som du kan nyde i fred og ro under en stjernebesat himmel – bare dig og dine nærmeste.
Overnatning
4 nætter, Beho Beho
Måltider
All Inclusive og safariaktiviteter
Dag 5-8
Zanzibar
The Palms / &Beyond Mnemba Island Lodge
Det er nu blevet tid til afslapning ved uberørte strande på Zanzibar eller Mnemba Island.
The Palms Zanzibar
På Zanzibars østlige kyst ligger et lille paradis - The Palms. Hotellet er omgivet af paradisiske omgivelser, som skaber en intim og fredfyldt stemning.
På The Palms kan du bo i en af de 7 private villaer, hvor du kan nyde udsigten til det Indiske Ocean fra din private mini pool.
Villaerne er indrettet med soveværelse med himmelseng, opholdsstue, påklædningsrum, badeværelse med badekar og bruser, ekstra værelse med toilet/bad, møbleret terrasse med himmelseng og privat udendørs jacuzzi.
Ud for hotellet ligger stranden Bwejuu Beach, som er kåret som en af verdens 30 bedste strande af det anerkendte rejsemagasin Condé Nast.
&Beyond Mnemba Island Lodge
Ud for Zanzibars nordøstlige kyst ligger en lille paradis ø. Øen ligger totalt isoleret, omgivet af et lunt krystalklart hav, der changerer i alle nuancer af blåt, og af uberørte sandstrande.
På Mnemba Island kan du bo i en af de 10 private villaer, med direkte adgang til det som vurderes til at være en af verdens bedste strande.
Villaerne kaldes lokalt for ”Bandas” og de er udelukkende bygget i naturmaterialer, som smelter sammen med naturens skønhed.
Du kan mærke den stille brise fra havet igennem taget af palmeblade og fra din egen private terrasse, har du en fantastisk udsigt over stranden og Det Indiske Ocean. Gæstfriheden og den personlige service på Mnemba Island er i verdensklasse, og de få gæster som kan være på øen samtidigt, gør at du får en fredelig og intim oplevelse.
Havet omkring Mnemba Island er kendt for dets fantastiske liv af farverige tropiske fisk, store sølvskinnende rovfisk, imponerende pukkelhvaler og charmerende delfiner – og ikke mindst havskildpadder, som også nyder godt af Mnemba Islands idylliske fred, når de kommer op på stranden for at lægge deres æg.
Området er blandt de bedste steder i verden at dykke og snorkle, og giver dig med garanti oplevelser, du aldrig glemmer, ligesom sejlture ud på det åbne hav, hvor delfiner og pukkelhvaler springer og dykker omkring båden. Her er også optimale forhold til dybhavsfiskeri, hvor du kan få store fisk som tun, sejlfisk og marlin på krogen, og hvis du har lyst, få den friske fisk serveret som sashimi eller tilberedt til aftensmaden.
I skoven på Mnemba Island kan du være heldig at se den lille Suni antilope, som lever i den tætte underskov.
Overnatning
4 nætter, The Palms / &Beyond Mnemba Island Lodge
Måltider
All Inclusive
Dag 9
Zanzibar - Danmark
Hjemrejse
I rejser i dag fra Zanzibar tilbage til Danmark.
Overnatning
Hjemrejse
IndkvarteringTanzania & Zanzibar
Beho Beho
En safarirejse ud over det sædvanlige
HOTELBESKRIVELSE Beho Beho
En safarirejse ud over det sædvanlige
I et af de største vildtreservater i verden,Nyerere Nationalpark, tidligere kendt som Selous Game Reserve, i den sydlige del af Tanzania, ligger Beho Beho. Den isolerede placering langt ude på den afrikanske savanne, udsigten til langstrakte sletter og floder, flokke af vilde dyr og fugle og de orangerøde solnedgange - og så den på én gang luksuriøse og autentiske lodge – giver dig en safarioplevelse, som du aldrig har prøvet det før.

Velegnet til par
Sublim vandresafari
Fantastisk udsigt over Selous
Måske bedste lodge i Selous
Topprofessionelle guides
FACILITETER Beho Beho
Når den afrikanske savanne, de vilde dyr og det imponerende fugleliv skal opleves, giver Beho Beho dig muligheden for at gøre det både til fods, i bil og i båd.
Beho Beho er kendt for sine fantastiske gå-safarier, hvor du virkelig kan få alle sanser i spil og opleve selv de mindste detaljer. I bil kan du opleve større områder og ofte komme tættere på de vilde dyr, og i båd har du muligheden for at opleve dyrene, som lever i og ved floderne. Campens guider er dygtige til at opspore dyrene og har en stor viden om Afrika.
I campen kan du slappe af efter en spændende dag på savannen. Nyd omgivelserne fra din private veranda, tag en forfriskende dukkert i poolen eller få serveret en kølig drink, mens du tager et spil billard.
Internet, trådløs (gratis)
Privat swimmingpool
Roomservice
Safari - i åbne 4x4
Safari - lille båd med motor
Safari - walking safari tilbydes
Swimmingpool
The Palms Zanzibar
Private villaer, forkælelse og intimitet på én af Zanzibars bedste strande
HOTELBESKRIVELSE The Palms Zanzibar
Private villaer, forkælelse og intimitet på én af Zanzibars bedste strande
The Palms ligger på Zanzibars østkyst lidt over 1 times kørsel fra øens lufthavn. Det er et boutique strandhotel, bestående af kun 7 villaer, kun for voksne (fra 16 år) — hvor intimitet, fredfyldt stemning og elegance danner rammen om en ferie i eksotiske omgivelser. Stranden Bwejuu Beach er kåret som en af verdens 30 bedste strande af det anerkendte rejsemagasin Condé Nast.
Hotellet er smukt designet, indretningen smagfuld og du kan nyde udsigt til det Indiske Ocean fra din private terrasse.

Dykning

Velegnet til par
En af Zanzibars bedste strande
Kun for voksne
All Inclusive
Atmosfære
FACILITETER The Palms Zanzibar
Private villaer, forkælelse og intimitet ved én af Zanzibars bedste strande
Swimmingpool, restaurant, internet og spa. Gæsterne på The Palms kan benytte faciliteter som snorkeludstyr, PADI-dykkercenter, fitnesscenter, vandcykler, kano og tennis på nabohotellerne Brezees Beach Club samt Baraza Resort & Spa.
Internet
Laundry service
Restaurant(er)
Sauna
Spa/wellness
Swimmingpool
TV
Vandsportsaktiviteter
&Beyond Mnemba Island Lodge
Når kun det bedste er godt nok
HOTELBESKRIVELSE &Beyond Mnemba Island Lodge
Når kun det bedste er godt nok
Den lille, uspolerede koralatoll ligger godt 20 minutters sejlads fra Zanzibars østkyst, og straks ved ankomsten bliver du ført ind i en verden af romantik og ultimativ barfodsluksus.
Lodgen er øens eneste bebyggelse, og den omgives af kridhvid sandstrand og et spektakulært koralrev med dykning og snorkling i verdensklasse. Her kan du boltre dig i en undervandsverden af farverige fisk, koraller, kæmpestore havskildpadder og delfiner.
OBS! Lodgen er lukket i perioden 13/1-1/10-2024 pga gennemgribende renovering.

Dykning

Snorkling

Velegnet til par
Isoleret og diskret
Romantik på øde ø
Barfods-luksus
Snorkling og dykning i verdensklasse
FACILITETER &Beyond Mnemba Island Lodge
Ikke uden grund er &Beyond Mnemba udnævnt til en af verdens tre mest romantiske stranddestinationer
Restauranten byder på kreativ seafood cuisine af højeste standard, og middagen serveres i strandkanten. Ved restauranten ligger et loungeområde med bar og et lille bibliotek.
Vandsportscentret tilbyder dykning, snorkling, windsurfing og kajaksejlads. Fluefiskeudstyr udlånes gratis, og dybhavsfiskeri kan arrangeres mod betaling.
All Inclusive
Bibliotek
Dykkercenter
Fisketure kan arrangeres
Internet, trådløs
Laundry service
Lounge/bar
Restaurant(er)
Vandsportsaktiviteter
INDIKATIONSPRISER
Tanzania safari og barfodsluksus på Zanzibar
8 NÆTTER FRA
kr. 52.995
pr. person
Fra-pris i lavsæson
8 NÆTTER FRA
kr. 64.795 pr. person
Fra-pris i højsæson
Skræddersyet rejse
Denne rejse kan tilpasses til det antal nætter som ønskes - eller kombineres med ophold på andre hoteller og destinationer. Ring til en af vore rejsespecialister for mere information på telefon 7674 0070 eller skriv til os via vores kontaktformular.
Højtider — perioder over jul, nytår & påske
Disse er de mest efterspurgte rejseperioder i løbet af året, hvorfor flypriser og værelsespriser er væsentligt højere i denne periode. Der kan desuden være obligatorisk tillæg for julemiddag/nytårsmiddag. Kontakt os for tilbud.
Prisen inkluderer
- Fly Danmark - Dar Es Salaam / Zanzibar – Danmark med skift undervejs
- Lufthavnsskatter
- Transport i safari fly: Dar Es Salaam – Selous – Zanzibar
- 4 overnatninger på Beho Beho i Banda med helpension, udvalgte drikkevarer og safari i firehjulstrækker, i båd og til fods (safarien er med andre gæster fra campen) samt parkafgifter
- 4 overnatninger på The Palms eller Mnemba Island (tillæg) med helpension og udvalgte drikkevarer. På Mnemba er der desuden inkluderet snorkling udstyr, kajak, en sundowner cruise, paddleboard samt 2 dyk per dag (kræver man har PADI certifikat)
- Transport Zanzibar lufthavn – The Palms t/r i bil eller til Mnemba i bil og båd t/r
- Bidrag til Rejsegarantifond
Prisen inkluderer ikke
- Afbestillingsforsikring & Rejseforsikring
- Drikkepenge
- Vaccinationer
- Visum til Tanzania ca. USD 50 per person
- Turistskat på Zanzibar 5 (per 1/7-23) per person per overnatning som betales direkte til hotellet
Forbehold
De nævnte priser er baseret på billigste flybillet og olietillæg til destinationen. Er billigste flybillet udsolgt og/eller stiger olietillægget vil der være et pristillæg til ovenstående. På visse tider af året, kan der desuden være kampagnepriser på flybilletter, hvor flybilletten kan være billigere og prisen dermed reduceres. Der tages forbehold for valutakursændringer samt udsolgte hoteller og fly.
Blixen Tours tilstræber altid at afvikle rejsen i henhold til programmet, men det kan pga. vejrmæssige forhold og praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen anderledes end anført.
&BEYOND MNEMBA ISLAND LODGE
All Inclusive
Følgende er inkluderet i All Incluisve på &Beyond Mnemba Island Lodge:
MAD OG DRIKKE
- Morgenmad, frokost & aftensmad
- Drikkevarer — vand, sodavand, kaffe, te, udvalg af vine, øl og et udvalg af lokal spiritus
VANDSPORT
- Udvalgte vandsportsaktiviteter
- Udvalgte udflugter — fx snorkeludflugter med båd, fluefiskeri & solnedgangs sejlads
- 2 dyk per dag (krav om PADI dykkercertifikat)
ANDET
- Tøjvask
Se også
Tanzania rejser
Tanzania Flysafari Deluxe
Med små privatfly fra park til park
Lille gruppe (2 - 8 deltagere)
Kaffeplantage – dyrkning og forarbejdning af kaffe
Tarangire National Park
Afrikansk middag
Masai dans og sang
Spændende safari
Ngorongoro krateret
Serengeti sletten
Kombinationsrejse
Tanzania Flysafari Deluxe
Tanzania
fra
kr. 69.360
7 nætter
Serengeti, Tarangire & Ngorongoro krateret
Intime og autentiske luksus camps
Safari efter mørkets frembrud
Safari til fods
Picnic i Ngorongoro krateret
Spektakulære naturscener
Kombinationsrejse
Serengeti, Tarangire & Ngorongoro krateret
Tanzania
fra
kr. 53.500
8 nætter
Medlem at DRF - Danmarks Rejsebureau Forening
Medlem af Rejsegarantifonden
AAA-rating 2020 – højeste kreditværdighed
5 ud af 5 stjerner på Trustpilot & Facebook
Kåret som Gazelle i 2015, 2016 & 2017
- Indhent tilbud
- Ring til os
- Bliv ringet op
- Besøg os
Din besked er modtaget
Modtag et uforpligtende tilbud
Ring eller skriv til os, vi er klar at hjælpe
Telefon
7674 0070
Email
post@blixentours.dk
Åbningstider
Mandag-torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket
Din besked er modtaget
Bliv ringet op
Du er altid velkommen hos os
Adresse
Blixen Tours
Helge Nielsens Allé 7, 1C
8723 Løsning
Telefon
7674 0070
Email
post@blixentours.dk
Åbningstider
Mandag-torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket