Rundrejse beskrivelse Zimbabwe safari & Victoria Falls

Fantastisk safari i Zimbabwe & betagende Victoria Falls

Fantastisk safari i Zimbabwe & betagende Victoria Falls

Oplev det fantastiske Zimbabwe med det imponerende vandfald Victoria Falls, safari i Hwange Nationalpark, Zimbabwes største, der rummer et meget varieret dyreliv. Safarien slutter ved det facinerende Mana Pools, hvor stort set alle de klassiske Afrikadyr og en række sjældne arter som vilde hunde, sabel antiloper og brune hyæner forekommer.
 
Dette rejseforslag kan ændres og skræddersyes lige efter jeres ønsker. Mulighed for afrejse alle dage, året rundt.
Rejsebeskrivelse Zimbabwe safari & Victoria Falls Fuld beskrivelse
Ophold Lokation Indkvartering
Dag 1-3
Victoria Falls
Pioneers Victoria Falls Lodge
Victoria Falls, Zimbabwe
Ved ankomst til Victoria Falls lufthavn ordnes indrejseformaliteterne, og herefter bliver I kørt cirka en halv time til Pioneers Victoria Falls Lodge, der ligger i en rolig forstad til Victoria Falls by. Ca. 2,5 km til vandfaldet og ca, 2 km til byen hvor der findes butikker, markeder og restauranter. Pioneers tilbyder 50 elegante værelser der alle har en privat terrasse.
 
I tilbringer to nætter ved Victoria Falls.  
 
Victoria vandfaldet er et storslået skue som danner grænse mellem Zimbabwe og Zambia, omgivet af reservater og Nationalparker. Byen Victoria Falls ligger på Zimbabwe siden ganske tæt på vandfaldene.
 
Opholdet ved Victoria Falls giver mulighed for en række aktiviteter som eks. et solndgangs cruise på Zambezifloden, en kanotur, en helikopterflyvning over vandfaldet eller en guidet tur til selve vandfaldet. Udflugterne i Victoria Falls er ikke inkluderet i prisen og det anbefales at bestille på forhånd.
 
Overnatning
2 nætter, Pioneers Victoria Falls Lodge
Måltider
Morgenmad
Dag 3-5
Hwange Nationalpark
Deka Camp
Deka Camp, Hwange
I bliver kørt til Victoria Falls lufthavn hvorfra I flyver ca. 40 min til en airstrip i Hwange Nationalpark. Ved airstrippen bliver I mødt af jeres guide og I kører i firehjulstrækker til Deka Camp, der ligger i et privat område i den nordvestlige del af nationalparken. Der er en lille times kørsel til campen, og undervejs vil I sikkert allerede her se på nogle af de mange dyr der utvivlsomt er undervejs.
 
Deka Camp består af blot 6 hyggelige luksus telte med eget badeværelse og udsigt til sletten, hvor de mange forskellige dyr samler sig.
 
I tilbringer de næste 3 nætter i Hwange, hvor der bliver kørt safari i de tidlige morgentimer og igen sidst på eftermiddagen. Et af højdepunkterne her blandt andet safarien efter mørkets frembrud, hvor man vil opleve de nataktive dyr, som kan være mindre katte, de store hulepindsvin, grævlinger, fugle som ugler og natteravne. Men også de store katte og hyæner mv. som man måske har set om dagen opfører sig helt anderledes når det er mørkt.
 
Hwange Nationalpark er med sine 14651 km2 Zimbabwes største og med et varieret landskab har man også et varieret dyreliv med over 100 pattedyrsarter og over 400 fuglearter. Blandt attraktionerne er meget store elefant og bøffelflokke, ikke mindst i tørtiden, ligesom løver og andre større rovdyr er talrige. Blandt antiloperne er kudu, sabelantiloper og Afrikas største antilope Eland, imponerende. De sjældne vilde hunde ses også jævnligt.
 
Overnatning
3 nætter, Deka Camp
Måltider
Helpension og udvalgte drikkevarer
Dag 6-8
Mana Pools Nationalpark
Ingwe Pan
Ingwe Pan, Mana Pools
Efter dejlig morgenmad og safarikørsel er der 2 ½ times flyvning til Mana Pools som er et ganske anderledes område præget af de mange små søer mindre floder og naturligvis den mægtige Zambeziflod som danner grænsen til Zambia. Her er der store træer som giver liv til masser af aber, katte og et rigt fugleliv der tæller over 400 arter og findes i alle regnbuens farver.
 
Jeres camp Ingwe Pan, hvor I skal opholde jer i de næste tre nætter, består af 8 luksus telte med både indendørs og udendørs brusere. I campen findes et hyggeligt lounge område med udsigt til et lille vandhul, der hyppigt bliver besøgt af de mange dyr der findes i området.
 
Skulle man have lyst at prøve en vandresafari er dette nok det bedste sted i Afrika at gøre det. Guiderne er også på dette område i en klasse for sig selv både med deres viden omkring spor, insekter, planter, fugle mv., men også deres evne til at læse de store dyr og komme helt tæt på hvis man ønsker.
 
I Mana Pools skaber vådområderne liv til masser af dyr på land, men også i vandet er der usædvanlig mange dyr, bl.a. flodheste og krokodiller og dem er det klogt at holde sig på behørig afstand af. Områderne her ligger meget langt fra større byer ligesom der er ganske få Camps i området, hvilket gør at det er noget af det mest autentiske og uberørte natur.
 
Overnatning
3 nætter, Ingwe Pan
Måltider
Helpension & udvalgte drikkevarer
Dag 9
Zimbabwe — Danmark
Hjemrejse / Forlængelse af rejsen
Ingwe Pan, Mana Pools
Så er det den sidste dag i dette fantastiske område og I flyver ca. 1 ½ time til hovedstaden Harare. Det er en kontrastfyldt by med moderne højhuse og shopping centre, fattige slumkvarterer og velhavende grønne forstæder. Byen har smukke parker og spændende markeder hvor der er masser af kunsthåndværk som landet er kendt for.
 
Der er mulighed for at forlænge rejsen med et ophold i eksempelvis Cape Town eller vinlandet, tage på badeferie i Mozambique eller på Mauritius eller andet. 
 
Overnatning
Hjemrejse / Forlængelse af rejsen
INDIKATIONSPRISER Zimbabwe safari & Victoria Falls
8 NÆTTER FRA
kr. 38.495 pr. person
Fra-pris i lavsæson
8 NÆTTER FRA
kr. 56.995 pr. person
Fra-pris i højsæson
Skræddersyet rejse
Denne rejse kan tilpasses til det antal nætter som ønskes - eller kombineres med ophold på andre hoteller og destinationer. Ring til en af vore rejsespecialister for mere information på telefon 7674 0070 eller skriv til os via vores kontaktformular.
 
Højtider — perioder over jul, nytår & påske
Disse er de mest efterspurgte rejseperioder i løbet af året, hvorfor flypriser og værelsespriser er væsentligt højere i denne periode. Der kan desuden være obligatorisk tillæg for julemiddag/nytårsmiddag. Kontakt os for tilbud.
Prisen inkluderer
  • Flybillet Danmark – Victoria Falls / Harare – Danmark med skift (afrejse fra Hamborg er også muligt)
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Transport i bil Victoria Falls lufthavn – hotel i Victoria Falls t/r
  • Transport i safarifly Victroria Falls – Hwange – Mana Pools – Haarae
  • 2 x overnatninger på Pioneers Victoria Falls i standardværelse med morgenmad
  • 3 x overnatninger i Deka Camp, Hwange Nationalpark med helpension, udvalgte drikkevarer, parkentré, tøjvask og safariaktiviteter (safari i firhjulstrækker i dagstimer, efter mørkets frembrud og safari til fods, safariaktiviteterne deles med andre gæster fra campen)
  • 3 x overnatninger i Ingwe Pan, Mana Pools Nationalpark med helpension, udvalgte drikkevarer, parkentré, tøjvask og safariaktiviteter (safari i firhjulstrækker i dagstimer, efter mørkets frembrud og safari til fods, safariaktiviteterne deles med andre gæster fra campen)
  • Bidrag til Rejsegarantifond
Prisen inkluderer ikke
  • Drikkepenge
  • Evt. rejse- og afbestillingsforsikring
  • Vaccinationer
  • Visum til Zimbabwe ca. USD 30 per person
  • Drikkevarer og måltider udover morgenmad under opholdet i Victoria Falls
  • Udflugter i Victoria Falls
Forbehold
De nævnte priser er baseret på billigste flybillet og olietillæg til destinationen. Er billigste flybillet udsolgt og/eller stiger olietillægget vil der være et pristillæg til ovenstående. På visse tider af året, kan der desuden være kampagnepriser på flybilletter, hvor flybilletten kan være billigere og prisen dermed reduceres. Der tages forbehold for valutakursændringer samt udsolgte hoteller og fly.
 
Blixen Tours tilstræber altid at afvikle rejsen i henhold til programmet, men det kan pga. vejrmæssige forhold og praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen anderledes end anført.