Store billeder

Hvor ligger Maldiverne?

Maldiverne er en eftertragtet rejsedestination, når man drømmer om bountystrande, lunt turkisblåt hav, svajende palmer, eksklusive luksusresorter, vandsport, sejlture i solnedgangen, dykkeroplevelser udover det sædvanlige og alt, hvad man ellers forbinder med luksusrejser til paradis.
Store billeder
 
Maldiverne har det hele, men hvor ligger denne perle egentlig henne?
 
Midt ude i Det Indiske Ocean ligger øgruppen Maldiverne, som en streng af små atoller omgivet af smukke koralrev. Der findes intet andet land i verden som Maldiverne.
 
Med et indbyggertal på godt 500.000 og et areal på bare 300 km2 er Maldiverne det mindste land i Asien. Samtidig har landet en gennemsnitshøjde over havets overflade på sølle 1,5 meter, hvilket gør Maldiverne til det lavest beliggende land i verden.
 
Maldiverne ligger sydvest for Sri Lanka og Indien – henholdsvis omkring 500 og 600 km. – og du skal svømme omkring 3.000 km mod vest, før du når Østafrikas kyst og det samme mod øst før du kommer til Sumatra.
 
Danmark ligger omkring 8.000 km fra Maldiverne, så her er det godt at flyvemaskinen er opfundet, så du kan læne dig tilbage og slappe af i 12-15 timer, til du lander i paradis.
 
Maldiverne kort
 
 
 
Store billeder